Laura (Evan Rachel Wood) er et vrag. Hun er alkoholiker, hun er omklamrende og dominerende, og hun kaster sig ud i aggressiv sex med fremmede. Den 16-årige Eva (Julia Sarah Stone) er også frustreret over sit liv. Hun tørste efter menneskelig kontakt og opmærksomhed. De to mødes, da Laura gør rent i Evas hjem. Den voksne kvinde ser øjeblikkeligt igennem teenagepigen, og da Eva lufter ideen om at stikke af hjemmefra, tilbyder Laura hende husly. Det er starten på et eksplosivt forhold, der hurtigt tager en mørk drejning.