Udgivet 1. juni 2001
af On Air
|
09-0817
/
UPC# 5709624005532 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
1980
USA
-
Farve
-
127 min
|
 |
  
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Lars |
 |
|
|
|
Superman II
De tre forbrydere med superkræfter fra Planet Krypton (Terence Stamp, Sarah Douglas og Jack O'Halloran) er sluppet fri fra fangenskab i Phantom og planlægger nu at overtage herredømmet over Jorden, samtidig med at Superman (Christopher Reeve) har besluttet sig for at erklære Lois Lane (Margot Kidder) sin kærlighed. Gene Hackman (som Lex Luthor) er også tilbage, og det samme er flere andre fremragende skuespillere. Richard Lester instruerer, og de visuelle effekter forbløffer og fryder! Superman II redder din dag - uanset hvilken dag, du ser den!
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Superman II:
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
1. december 2017
|
|
Son of Jor.El |
|
The Richard Donner Cut ** Det er årtier siden jeg har set Superman II, men nu besluttede jeg mig til at smide Richard Donner udgaven i spillen som midnatter.Den er betydligt ringere end jeg husker Lester-udgaven. Især er spfx for størstedelens vedkommende rærelige: Det ligner børne-TV effekter. På plussiden er en udmærket historie med glimrende medvirkende, der bare burde have været bedre. Det er muligt, at hvis RD fra starten af havde fået lov at lave filmen som han ville, at den så ville have været en del bedre.
|
|
|
Anmeldt af
Dr. Benway, Ringkøbing |
14. april 2012
|
|
Donners oprejsning |
|
Af de to versioner der er af Superman II (Lesters og Donners version) må jeg helt klart sige at Donner versionen er bedst. Jovist, der er ting der ikke kom til at se ud som det var tiltænkt, men det er jo svært at rette op på den slags når man bliver taget af projektet før tid. Den ting der gør at jeg synes at The Donner cut er The Lester cut langt overlegent er genindførelsen af Marlon Brando. Hans tilstedeværelse alene gør filmen meget mere troværdig, og binder 1eren og 2eren bedre sammen. Forholdet mellem far og søn bliver også uddybet og meget mere nuanceret. Her skal fx nævnes scenen hvor Superman opgiver sine kræfter. I The Lester cut er dette en nøsten munter scene, hvor Superman er 100% sikker på hvad han gør. I Donners cut er den mere alvorlig, og Superman virker ikke helt sikker på hvad han gør. Dette synes jeg passer meget bedre- For fanden da! At opgive sine Overnaturlige kræfter er en stor beslutning, og ikke noget man gør hver dag! en anden fed ting ved den scene, er den måde Brando i et kort øjeblik kigger nærmest misbilligende op på Lois Lane, der står og betrager det hele i smug. Det blik siger så meget, og det og hele stemningen, giver i hvert fald mig kuldegysninger. Fed scene! De scener Lester optag til filmen er også blvet bedre, mestendels ved at mange af Lesters elskede gags er klippet ud. Dette gør fx den store kampscene i Metropolis gader meget mere troværdige, og ret fede at se på. Jeg tror faktisk at det er første gang at vi ser et rigtigt superhelte smack- down på det hvide lærred, og det er en fornøjelse at se på. Så hvis du skal se Superman II, så se den i Donners cut.
|
|
|
Anmeldt af
Kasper, Aalborg |
1. april 2008
|
|
Superman 2 |
|
De tre forbrydere med superkræfter fra Planet Krypton, Ursa og Non er sluppet fri fra fangenskab i Phantom og planlægger nu at overtage herredømmet over Jorden – samtidig med at Superman har besluttet sig for at erklære Lois Lane sin kærlighed.
"Superman 2" er skam en udmærket efterfølger, kommer desværre bare aldrig rigtig op på højte med 1'er, desværre synes jeg man ser for lidt til Lex Luthor (Hackman), derfor for den kun 2½ stjerne, fra mig.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
4. juli 2007
|
|
PART 2 |
|
Ok efterfølger, men Donner burde havde lavet hele Superman II.
|
|
|
Anmeldt af
Jais Larsen, Espergærde |
8. januar 2007
|
|
To stjerner til Lester og to en halv til Donner |
|
SUPERMAN II (RICHARD LESTER)
Uden at blive blæst omkuld, har jeg altid som udgangspunkt været positivt stemt overfor filmen. Alligevel har jeg en håndfuld "hangs" på den.
Det har altid ærget mig (og virket forstyrrende på logikken) at Brando ikke var med i den.
Der er ingen tvivl om, at Lester er en dygtig håndværker. Det vidner hans tidligere film som bl.a. "A Hard Days Night" og "De fire Musketerers hævn" om. Desværre lider mange af hans film under en fejldimentioneret humor i forhold til forlægget.
Der må naturligvis gerne være humor i en Supermanfilm. (Reeve er et fint eksempel på den hårfine balance udi kunsten mellem alvor og ironi. En fortræffelig komediespiller). Men der er en tendens til, at Lesters slapstick kammer over, og ikke er loyal overfor det univers der blev etableret i den første film. Da Borgerne i Metropolis, hen mod filmens slutning tror at Superman er død, undlader Lester at gribe det dramatiske moment. I stedet følger han det op med en stormsekvens, hvor en mand får soft-ice i ansigtet, parykken blæser af hovedet på en dame, en anden mand, i en telefonboks, taler grinende videre i telefonen mens han og boksen blæser ned ad gaden o.s.v. (Det er en helt anderledes gribende stemning Donner skaber i den første film, da Louis Lane møder sit endeligt).
Da filmen i sin tid havde premiere var det mere en regel end en undtagelse, at sequels ikke var særligt vellykket - og der må man trods alt sige, at Superman II hører til i den bedre ende.
SUPERMAN II - THE RICHARD DONNER CUT
Der er tale om noget af en forløsning. Dette er grundlæggende en anden film end Lesters.
Selv om sekvenserne med Marlon Brando nok aldrig ville indbringe ham en Oscar, så er det bare befriende og rigtigt, at han er med i denne film.
Donners version er generelt skarpere skåret og hvor Supermans tre hovedmodstandere i Lesters udgave gør det ud for endnu et komisk indslag, så virker de i Donners udgave flere steder direkte faretruende.
Visse scener er taget fra screentests. Teknisk set er det naturligvis langt fra optimalt, men det giver et fint billed af hvad det var for en historie Mario Puzo og Richard Donner oprindelig ville fortælle.
Filmen er til dels stykket om af filmstumper som billedligt talt var smidt i skraldespanden - og derfor kommer man (forståligt nok) lidt til kort i filmens slutning, hvor Superman tager hævn for en begivenhed, der i følge filmens egen logik aldrig har fundet sted.
Hvis man havde holdt sig til Puzo's historie skulle Superman I slutte med en cliff-hanger hvor man ser de tre superskurke er sluppet fri fra deres fængsel og nu er på vej mod jorden - og scenen med Louis Lanes endeligt og Supermans "tids-stunt" skulle så ligge i slutningen af film II. Havde man holdt sig til denne storyline, og ladet Donner færdiggøre optagelserne til Superman II, er der meget der indikerer at de to film ville være synkroniseret kvalitetsmæssigt, og man ville stå med et meget spændende værk som samlet set ville være lidt bedre end det vi kender idag.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
12. december 2005
|
|
Skurke fra Krypton |
|
Underholdende og meget spændende 2´er! Her er Superman for alvor sat under pres da en håndfuld antagonister fra Krypton gør livet surt for ham og Jordboerne. Glimrende film!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Superman II - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Superman II - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Superman II |
Nico
Se alle titler her
|
Sendt 2006/11/25 10:19:55
IP:
Logget
|
|
|
Superman II - Special Edition
Jeg må og skal eje Superman II - Special Edition. Jeg har 1teren i Directors Cut og så skal jeg også have 2eren.
|
|
vandelay
|
Sendt 2006/12/04 22:43:51
IP:
Logget
|
|
|
Superman II, the Richard Donner cut:
Interessant forsøg på at føre filmen tilbage til dens oprindelige form. Følgende kritikpunkter må dog nævnes:
1. Man kunne sagtens have brugt lidt flere af Lesters scener, for at binde Donners version bedre sammen. Jeg mener at man skulle have undgået scenen, hvor Lois forsøger at få Clark til tilstå han er Superman. Her har man nemlig brugt Christopher Reeve og Margot Kidders screen-tests, og det virker ikke. Det ville have været bedre at bruge Lesters "hånd-i-pejs"-scene. 2. Generelt er Superman for lidt med i filmen. Flere scener fra Ensomhedens Fort, kunne sagtens have været flettet ind i denne version. 3. Zod, Ursa og Non snydes for nogle af deres bedste øjeblikke. Man forstår ikke helt, hvorfor militæret reagerer så skarpt i denne version af filmen; da de bliver angrebet har de jo egentlig ikke gjort det store. 4. Jeg savner op til flere glimrende scener, i Superman og de tre forbryderes episke kampe i Metropolis. 5. Nogle af effekterne er for åbenlyst CGI. 6. Musikken er generelt brugt bedre i Lesters version. 7. Forteksterne kunne godt lige have fået en lille tak opad i vivace. 8. Ligeledes med efterteksterne, som man skulle have lavet i stil med dem fra "Superman - the movie". 9. Generelt set er filmen for kort. Flere af de gode scener fra Lesters version, havde kunnet rette op på dette. 10. Der er for mange abrupte klip. Scenerne får ikke lov at spille sig ud.
Positive punkter: 1. Alle scenerne med Marlon Brando er fantastiske. 2. Gene Hackman stjæler alle scener han er med i. 3. Filmens tempo er generelt bedre end i Lesters version (se dog punkt 10 ovenover). 4. Lydarbejdet er omtrent tusind gange bedre end i Lesters "Superman II". 5. Dejligt med den fantastiske indledningsscene på Daily Planet. 6. Indledningen på Krypton er bjergtagende. 7. Alle kontinuitetsproblemer er forsvundet, nu da Brando er tilbage i filmen. 8. Etteren og toeren hænger nu noget bedre sammen.
|
|
jaislarsen
|
Sendt 2006/12/19 16:09:19
IP:
Logget
|
|
|
Jeg er meget enig men...
Du giver filmen en fin og grundig kritik. Både negativ og positiv. Den slags meninger er naturligvis altid subjektive, og selvom jeg nikker genkendende til flere af dine kritik punkter må jeg dog (lige så subjektivt)anfægte punkt 1. Filmen er jo - som du selv skriver - et forsøg på at konstruere Donners oprindelige version af filmen. Lester valgte at lade Lois hoppe i Niagra Falls og lade Superman blive afsløret via "hånd-i-pejs" - hvorimod Donner oprindelig arbejdede ud fra idéen med Lois' selvmord kontra det fingeret mord på Superman/Clark Kent. Den tekniske kvalitet havde utvilsomt været højere hvis man i denne udgave havde gjort som du foreslår, men i givet fald ville det ikke være Donners vision vi var blevet presenteret for.
|
|
robertm1912
|
Sendt 2006/12/20 09:53:39
IP:
Logget
|
|
|
Og derudover..
... udtaler Richard Donner i ekstramaterialet, at han var ked af, at man havde brugt noget af Lesters materiale, men at det desværre var nødvendigt for at få filmen til at hænge sammen. Så med mere Lester-materiale i filmen, kunne man nok ikke have fået Richard Donners blåstempling af projektet.
En anden vinkel, jeg savnede lidt i ekstramaterialet var, at det da kunne have været ganske interessant at høre, hvad Richard Lester egentlig mente om dette projekt.
|
|
Holliday
|
Sendt 2006/12/20 13:49:47
IP:
Logget
|
|
|
Boxen
Jeg har ikke selv købt boxen, da jeg hverken finder Superman 3 + 4 særlig ophidsende. Hvordan er boxen set i forhold til pris og kvalitet?
Har selvfølgelig købt Superman og Superman II
|
|
DC_FAN2019
|
Sendt 2018/03/08 16:42:24
IP:
Logget
|
|
|
Superman: The Motion Picture Anthology
vis man skal have det hele med inde for alle superman filmene vil jeg helt klart anbefalde denne her boks som hedder Superman. The Motion Picture Anthology 8 disc på blu-ray
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Superman II - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|