An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Music Man, The  (DVD) Music Man, The

Udgivet 5. oktober 2011 af Warner Bros. WHV1000164325 / UPC# 883929152599

Music Man, The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 129.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 1962
USA - Farve - 151 min
Ønskeliste
MusicalDramaRomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Music Man, The
Instruktør: Morton DaCosta
Medvirkende:
Harold Hill  Robert Preston
Marian Paroo  Shirley Jones
Marcellus   Buddy Hackett
Mayor Shinn   Paul Ford
Eulalie Shinn  Hermione Gingold
Mrs. Paroo  Pert Kelton
Ewart Dunlop  Al Shea
Winthrop Paroo  Ron Howard
Constable Locke  Charles Lane
Mrs. Squires  Mary Wickes
Vis alle medvirkende...
Stikord: Klassiker
Musik / Musiker
Plattenslager
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Ja Trailer
Ja Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Engelsk
Fransk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,20 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 4

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Peter S
Jan

Verdens bedste musical?

Det moderne filmpublikum er klar over, at Chicago på forunderlig vis vandt en Oscar for bedste film i 2002, selvom den "blot" er en filmatiseret udgave af en populær Broadway musical, men få er klar over, at samme præstation næsten blev opnået 40 år tidligere, da filmudgaven af den mega-populære Broadway-musical og Tony Award-winner The Music Man blev nomineret til årets bedste film i 1962. The Music Man havde slået West Side Story som musical, og der er også bred enighed om, at filmatiseringen af The Music Man er en endnu mere vellykket transformation til film.
    Selvom The Music Man er manges bud på verdens bedste musical, er den svært overset i Danmark. Måske hænger det sammen med, at den udspiller sig i et smalltown America i året 1912, hvilket distributørerne måske ikke tror, at danskerne kan forholde sig til. The Music Man giver et fremragende tidsbillede af perioden og livet i småbyerne i midtvesten, i dette tilfælde i River City, Iowa, med 2212 indbyggere, men det bør ikke afholde nogen fra denne oplevelse.

The Music Man er super-sælgeren, charmøren og plattenslageren professor Harold Hill (Robert Preston). Han lever af at rejse rundt og sælge musikinstrumenter og uniformer under påskud af, at han vil samle og lede et orkester, som byen vil være stolt af, blot for at stikke af så snart varerne er leveret, og pengene er samlet ind. Han står af toget i River City, fordi jorden er ved at blive lidt for varm under ham, og her møder han en gammel kammesjuk, Mercellus Washburn (Buddy Hackett), som har opgivet plattenslageriet og har slået sig ned og rent faktisk nyder livet i River City, selvom befolkningen er yderst reserveret, når det gælder fremmede, og hvor stædighed synes at være den største dyd.
    Marcellus er ikke optimistisk på sin vens vegne: "Anything these Iowa folks don't already have they do without", men Harold Hill tager mod udfordringen. På få minutter har han overbevist byens borgere om, at borgmesterens nye poolbord vil føre til fordærv for byens unge, som i stedet har brug for en sund beskæftigelse, nemlig musikken. Og ingen længe har han charmeret alle pånær borgmesteren med poolbordet og den lokale musiklærer og bibliotekar, Marion Paroo (Shirley Jones). Borgmesteren er ude på at miskreditere ham som tak for sidst og forlanger at se dokumentation for hans kvalifikationer, mens Marion bare har gennemskuet ham fra første sekund. Hun er derfor både en trussel og en udfordring for den selvsikre Harold Hill, men hun lader sig ikke uden videre charmere og afviser ham kynisk: "I think it's only fair to tell you that I'm not impressed by your credentials - which I have NOT seen - nor your manners - which I HAVE."

Meredith Wilson's The Music Man

Meredith Wilson fortjener den sjældne hæder at få sit navn på plakaten over titlen. Han var komponist og mest kendt for musikken til Charlie Chaplins The Great Dictator (1940), men op igennem 50'erne arbejdede han år ud og år ind i al stilfærdighed på The Music Man baseret på livet i den lille by, Mason City, Iowa, hvor han selv var vokset op.
    Fra første sekund er The Music Man et festligt bekendtskab. Det indledende nummer finder sted i en togkupé, hvor de hæderlige sælgere beklager sig til hinanden over, hvordan fupmageren Harold Hill har miskrediteret hele sælgerhvervet, mens de hopper rundt til takten af vognhjulene. Størstedelen af filmen holder den fornøjelige tone, mens Harold Hill får byen på den anden ende, ikke mindst efter at have svinet borgmesterens poolbord til i det uforglemmelige nummer Ya Got Trouble, der ender med, at hele byen synger med på "Trouble, oh we got trouble. Right here in River City! With a capital 'T' that rhymes with 'P' and that stands for Pool".

Det fungerer og er fantastisk festligt, men filmen rummer endnu et uventet lag. Midt i morskaben er gemt en visdom og en overraskende dyb kærlighed. Harold Hill har sit besvær med Marion, der til sidst er tæt på at give efter, men udsætter mødet på den romantiske gangbro til "i morgen", hvilket får Harold Hill til at svare med de udødelige ord: "My dear little librarian! You pile up enough tomorrows and you'll find you've collected nothing but a lot of empty yesterdays".
    Naturligvis giver Marion efter til sidst, men slet ikke som Harold Hill havde regnet med. Det lykkes endelig for borgmesteren at bevise, at Harold Hill er svindler, og mens hele byen jager ham for at dyppe ham i tjære og fjer, vil Marion hjælpe ham med at flygte. Harold Hill forstår hende ikke, nu hvor han er afsløret. Men han har ikke narret hende ét sekund. Hun har hele tiden vidst, at han var fuld af fup, men hun har samtidig lagt mærke til, hvordan han har forandret hele byen på en positiv og sund måde. Før var borgerne mistroiske og snævertsynede, men den fælles drøm om orkesteret fik dem til at glemme gamle stridigheder, og de samles i stedet i en glad forventning. Selv hendes lille sky læspende lillebror, en charmerende rødhåret Ron Howard (senere teenageidol i Happy Days og instruktør af Apollo 13 og The Da Vinci Code), har igennem Harold Hill lært at acceptere sit handicap og er blevet en glad dreng.
    Det er således Marion, der river tæppet væk under Harold Hill, som ellers havde betroet Marcellus: "I've got it timed down to the wave of the brakeman's hand on the last train out of town". Harold Hill tøver og bliver fanget af borgmesterens folk og ført til rådhuset til offentlig ydmygelse. Her støttes han fra uventet side. Til alles overraskelse marcherer hele orkesteret ind på rådhuset anført af Harold Hills protegé, den unge Tommy, som uanfægtet af hele balladen har samlet orkesteret.
    Filmens vidunderlige klimaks er tidspunktet, hvor orkesteret fremfører Beethovens menuet i G. Det er naturligvis en musikalsk katastrofe, men netop som man regner med, at tjære og fjer skal rulles frem, udbryder en af de stolte mødre: "That's my Barney!" og flere følger efter. Ingen skal fratage dem stoltheden over at have et rigtigt orkester (og deres børn i det), og så er det i bund og grund ligegyldigt, hvordan de spiller.
    Ikke et øje er tørt efter den opvisning. Husk en æske Kleenex!
Hans Kristian

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, fransk
Special features:
  • Dokumentar: Right Here in River City: The making of Meredith Willson's "The Music Man"
    - introduceret af Shirley Jones (ca. 30 min)
  • Original trailer

Brugerne skriver om Music Man, The:

Anmeldt af vandelay, Ølstykke 22. februar 2006
The Super Music Man
Dette er vel nok verdens bedste musical, stærkt efterfulgt af "Singin' in the Rain" og "The Band Wagon" (jeg er til klassikerne, sorry). Robert Preston er så elegant som nogen sanger/danser genren nogen sinde har set. Hvilket kreativt overskud. Alle sangene i filmen fungerer. Ingen af dem synes overflødige eller langtrukne. Man føler med figurerne og holder af dem alle sammen. Især lille Ron "Ronny" Howard, der spiller en lille bedrøvet dreng, der får sin selvtillid tilbage. Puritanere vil nok synes at "musikmanden" skulle have sin rette bekomst, efter alle de svindeltricks han har gået og bedrevet, men filmens pointe er netop at det er vigtigt at kunne drømme; hvad enten drømmen er mulig eller ej. "The Music Man" er dejlig underholdning. En af den slags film man er høj på flere dage efter man har set den. Jeg vover pelsen, og kalder den én af verdens bedste film.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 4. april 2005
Lagkage
Herlig film! Robert Preston passer fint ind i rollen og tager en pause fra sit cowboy-kostume. Shirley Jones dufter af mælk af honning (hun ser ihvertfald ud til at gøre det!) og der er i det hele taget ikke et øje tørt.

Anmeldt af Peter Sejersen, Skørping 13. maj 2003
Trouble in River City
Music Man, The Dette er en af musical-genrens absolutte klassikere, ikke mindst på grund af Meredith Willsons originale sangnumre samt hans herlige historie om mini-samfundet River City, Iowa, ude midt i det amerikanske bøhland. Robert Preston yder en uforglemmelig præstation som den rejsende fidusmager, der med sin pågående charme og frækhed formår at hypnotisere de "naive" borgere til at satse på uniformer og instrumenter til et music band for byens børn og unge. Tingene dukker tilsyneladende aldrig op - eller gør de? Ron Howard er fin som den klejne, læspende Winthrop Paroo.

Ret din egen anmeldelse af Music Man, The - klik her

Start en debat om filmen Music Man, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Music Man, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45