Udgivet 27. januar 2003
af Columbia/TriStar
|
CDR10355
/
UPC# 5035822035539 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Columbia/Tristar
-
1947
USA
-
Sort/Hvid
-
100 min
|
 |
 
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Dead Reckoning:
Oscar vinderen Humphrey Bogart er på toppen som en hårdkogt snushane i denne klassiske film noir fra 40’erne. I en af hans mest spændende roller spiller han den fabelagtige Warren "Rip" Murdock, en tidligere soldat, der prøver at finde ud af, hvem der hængte hans ven Johnny op på et mord og fik ham myrdet! Sporet af hans krigskammerats mørke fortid fører Rip til Coral "Dusty" Chandler, der engang var Johnnys kæreste. Nu synger hun på en natklub, der bliver styret af den brutale gangster Martinelli. Rip får en prøve på den smukke blondines forførende charme, men bliver pludselig fanget i et kompliceret net af bedrag og fare. Er Dusty et uskyldigt pigebarn, eller er hun en dødsensfarlig sirene, der lokker Rip mod en sikker død?
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Dead Reckoning:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
25. juni 2013
|
|
Hvem myrdede? |
|
Humphrey Bogart er på toppen af sin ydeevne i denne spændende film-noir om en ex-soldat der skal efterforske en kammerats pludselige forsvinden og bliver involveret i en gusten mordsag. Smidigt afviklet og med en herligt tvetydig rollepræstation fra den altid udmærkede Lizabeth Scott; hendes kemi med Bogart slår momentvis gnister og bringer tankerne hen på hans samspil med Bacall, omend knap så spektakulært. Dialogen er ihvertfald velskreven ligesom plottet er solidt tømret sammen. Man er prægtigt underholdt hele vejen. I andre roller ses William Prince, Wallace Ford og Charles Cane.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
3. juli 2012
|
|
Hævnens dage |
|
John Cromwell har lavet en film med hver af de største i en hovedrolle, og hører på den måde selv til de store, gamle hollywoodkæmper. Her har han stået for en B-film af høj standard, hvilket ses af både historie, drejebog, fotografering, klipning, spil og casting samt dialog. Alt er lavet direkte efter bogen, hvilket indebærer, at der ikke er en eneste overraskelse undervejs - og det skal der heller ikke være! Filmen er noir efter 47-reglementet, med fancy Chandler-inspireret voiceover og dialog, der tenderer det oversmarte med fare for at blive overbroderet. Bogart er inspireret af at spille sig selv, og Lizabeth Scott med den mørke stemme viser 100% forståelse for konceptet. Uden at være noget stort kunstværk tiltvinger filmen sig dog fuld opmærksomhed i hele sin længde og en fast plads på reolen med de gode noir-stykker. Faktisk en lækkerbidsken.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Dead Reckoning - klik her
Start en debat om filmen Dead Reckoning - klik her
Start en debat om denne udgave af Dead Reckoning - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|