An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

What Happens in   Vegas - Til jackpot os skiller (Blu-ray) (BD) What Happens in Vegas - Til jackpot os skiller (Blu-ray)

Udgivet 16. september 2008 af SF Film BD80038122 / UPC# 5704028381220

What Happens in   Vegas - Til jackpot os skiller (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2008
USA - Farve - 99 min
Ønskeliste
RomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: What Happens in Vegas
Dansk titel: Til jackpot os skiller
Instruktør: Tom Vaughan
Medvirkende:
Joy McNally  Cameron Diaz
Jack Fuller  Ashton Kutcher
Hater  Rob Corddry
Tipper  Lake Bell
Mason  Jason Sudeikis
Jack Fuller Sr.  Treat Williams
Mrs. Fuller  Deirdre O'Connell
Chong  Michelle Krusiec
Banger  Dennis Farina
Dave the Bear  Zach Galifianakis
Vis alle medvirkende...
Stikord: Bryllup
Kasino
Las Vegas
Penge
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


What Happens in Vegas

Hvad der sker i Vegas – blir’ i Vegas lyder en populær vending, som afspejler den heksekedel af vilde fornøjelser og hæmningsløse udskejelser, som denne forlystelses- og spilleby i Nevadas ørken er synonym med. Med andre ord: Her kan man slå sig løs, men man gør klogt i at glemme alt om det bagefter.
     Joy og Jack kender ikke hinanden, men står begge ved et afgørende vendepunkt i deres liv: Hun er blevet droppet af sin stivstikker af en kæreste; han er blevet fyret af sin egen far! Begge tager de til Las Vegas for at koble af. Tilfældighedernes spil fører de to sammen, og selv om sympatierne mildest talt ikke er gensidige, kaster de sig sammen ud i det vilde natteliv. Og næste morgen vågner Joy og Jack og kan til deres forbløffelse konstatere, at de i festens rus også har giftet sig med hinanden. Under en heftig diskussion er ingen af dem i tvivl: Den vielse skal straks annulleres. Men så tager Jack en 25-cent, som tilhører Joy, og stopper den i den enarmede, som hun har stået ved og spillet. Og bingo: han vinder en jackpot på tre mio. dollars.
     Det ægteskab, der bare skulle opløses igen, ender nu i stedet i retten, hvor de begge påberåber sig retten til den store gevinst. Det får den upåvirkelige dommer til at indefryse pengene og idømme dem "seks måneders hårdt ægteskab", hvor de, overvåget af den neutralt observerende parterapeut dr. Twitchell, skal bevise, at de hver især vil gøre alt for at få deres umage parforhold til at fungere. Og så kan det store slag for alvor gå i gang... Kan Jack og Joy overleve et halvt års "ægteskabelig lykke" – uden at slå hinanden ihjel undervejs – og til slut indkassere halvanden mio. hver?
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om What Happens in Vegas:

Anmeldt af Mox, Bevtoft 31. marts 2011
Romantisk Komedie
En film med en god mængde humor og en pæn slat kærlighedskvaler. At gifte sig i en brandert for derefter at kæmpe for at slippe af med hinanden er der sikkert nogle der kan sætte sig ind i. Men ligefrem at være i kamp om 3.000.000$.. Det er nu ikke så lidt..
Den smukke Cameron Diaz passer perfekt i rollen som Joy og spillet mellem hende og Ashton Kutcher er nu meget godt. Joys strukturerede hverdag blandes med Jacks spontane liv uden fremtid, hvilket giver en cocktail med procenter i. Er man ikke helt og aldeles til kærlighedspladder får man sig i det mindste et godt grin undervejs.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 2. september 2009
Jackpot
Ikke helt forfejlet romantisk komedie med en god teaming af de to hovedrolleindehavere. Selvom filmen går lidt i stå flere gange, så bevarer den sin friskhed og er faktisk ret morsom. Desuden undgår instruktøren at gøre den alt for klæg, hvilket også hjælper en del. Gå ikke glip af tilbageblikket i Las Vegas til sidst i filmen - det er småsjovt!

Anmeldt af Monkeyman, København S 16. september 2008
The Perfect Couple
''What Happens in Vegas'' er da en sød og rimelige morsom film, der viser hvor galt tingene kan gå, hvis man drikker sig stang Bacardi i Las Vegas. Det må Cameron Diaz & Ashton Kutcher sande, da de efter en vild tur på The Strip, ikke kun har fået et dyt i bamsen, men også blevet gift. Herligt!! Bedre gør det ikke at de er to hel forskellige type mennesker, og at de tilsammen er skyld i at de vinder 3 millioner dollars på den enarmede tyveknægt. Så det ny slået par idømmes seks måneders hårdt ægteskab, før de kan dele pengende.
Ja, der er idømt kamp til stregen........ let the game begin.

Igen sjov og veloplagt, men desværre er filmen også en typisk ærke amerikansk forudselig historie, man kun er en idiot hvis man ikke kan gætte slutningen. Muligvis lidt for sødsuppe til sidst, man kan væmmes.

Ret din egen anmeldelse af What Happens in Vegas - klik her

Start en debat om filmen What Happens in Vegas - klik her

Start en debat om denne udgave af What Happens in Vegas - Til jackpot os skiller (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest