Brugerne skriver om Mirrors (Kiefer Sutherland):
|
Anmeldt af
Tiggara, Slagelse |
25. oktober 2010
|
|
Mirrors Mirrors on the Wall huue is the deadest of threm all. |
|
Syntes at dette er en af Kiefer Suhterland beste film roller til dags dato, Mirrors er bestemt ikke en gyser man skal se bort fra da den er godt skruet sammen fra start til slut, et super plot i slutningen det kan jeg kun give Elvizz ret i, super spændende gyser hvor jeg for en gang skyld sad helt ude på sofakanten hele vejen igemmen filmen og det er sku mange år siden jeg sidst har gjort det, har kun ros til overes for at kiefers selv forsøger på at modernissere penge tanken op ad, så tak kiefer fordi du gav os Mirrors.
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
8. september 2009
|
|
Lille spejl på væggen der. |
|
Selv om Mirrors blev snydt for at spejle sig i biografmørket i lille Danmark, og i stedet røg direkte på dvd-hylden, så behøves det faktum jo langt fra, at være et udtryk for filmens kvaliteter. Slet ikke når det er den ellers lovende Alexandre Aja der står bag kameraet. Aja som bl.a. slap afsted med mere end blot sand i skoene, da han stod fadder til re-maket af Wes Cravens semi-klassiker: The Hill Have Eyes. Hvor han ikke blot viste talent for genren, men også en fin pacet historie og godt med gore.
Mirrors er historien om det fashionabel Mayflower stormagasin midt i New York, som brændte ned og samtidig kostede mange mennesker livet. I dag står kun skelettet tilbage og partnerne strides i retten om forsikringssummen og ansvar. Dette gør åbenbart, at der skal være tilknyttet en watchman 24-7 for at sørge for at øhh, ingen rydder op, eller piller ved det udbrændte inventar? Sådan et job, er lige noget for vores hovedperson Jack Bauer, som for hvem det mirakuløst er lykkedes at presse lidt ekstra tid ind i døgnets 24 timer. Jack, som her lystre navnet Ben Carson, har været helt nede og vende i rendestenen, da han har skudt en kollega. Nu er han flyttet fra kone og børn og har slået telt op i sin søsters stue. Jobbet som Vagtmand i stormagasinet, er ikke Bens drøm, men et skridt på vej tilbage i hans healings proces. Oh yes! Problemet er bare, at Ben finder ud af, at vagtmanden før ham, begik brutalt selvmord, hvor han skar halsen over på sig selv. Eller var det nu et selvmord? For snart finder Ben ud af, at stormagasinet og især spejlene gemmer på hemmeligheder af den blodige slags endda.
Mirrors lægger fint ud, med en lækker hals-overskærings-scene og en generel temmelig creepy stemning. Plus en fin personintroduktion. Vi følger da også godt med endnu, da Ben begynder at ane at noget ikke helt er som det skal være i Mayflower, men så knækker filmen desværre også. Manuskriptet viser sig at være mere fedtet end et børnespejl og i stedet for at holde fast i hvad der virkede gives der los for en helt igennem kikset plotudvikling hvor historien spejler sig i den ene større og mere tåbelige usandsynlighed end den næste. Hele besættelse grenen, som leder op til den hovedrystende finale, skyder alle de ellers gode intentioner og kræfter i filmen i sænk og efterlader en med et stort øvbøv, for noget der kunne have været meget mere. Og Havde det ikke været for den bærende kraft i Kiefer Sutherland, var næppe ret mange nået forbi den første spejlrefleksion før de havde tigget om syv års ulykke. Nu gør hans optræden trods alt, at man sidder filmen igennem. Ben Carsons kone spilles af Paula Patton som måske ikke er verdens største skuespiller, men er temmelig nams at se på. Både i våd og tør tilstand.
På plussiden bør også næves finalen. Her havde undertegnet regnet med en obligatorisk spejl monster chok scene, når alt var godt igen, men nej!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
22. august 2009
|
|
Spejle der dræber |
|
Da Ben Carson får arbejde som nattevagt i det nedbrændte forbrugstempel Mayflower (hvorfor egentlig?) varer det ikke længe, før han begynder at se mystiske ting i de mange spejle der hænger rundt omkring i bygningen. Han sætter sig for at undersøge hvad der skete dengang hotellet brændte ned, men snart er både han selv og familien i overhængende livsfare. For stedet gemmer på en hemmelighed så frygtelig, at den kan frisætte nogle uhyggelige kræfter hvis den ikke tæmmes.
Det står meget hurtigt klart for én, at der er tale om endnu en run-of-the-mill gyser her. Sutherland, der selv har skidt penge i foretagendet, er udmærket castet mens Paula Patton er reerligt dårlig som hans eks-kone. Men det er ikke det værste. Filmen har løse ender overalt, så selv ens bedsteforældre ville betakke sig for at hæfte ende på dem allesammen, og historien der fra starten virker lovende ender i det rene jibberish.
Slutningen er nu meget godt tænkt.
|
|
|
Anmeldt af
Elvizz, Faxe |
12. april 2009
|
|
Lille spejl på væggen ! |
|
Efter at have læst Monkeymans anmeldelse var jeg ved at springe denne film over....men smag og behag er heldigvis meget forskellig...og nogen har slet ingen smag :-) ....så jeg valgte alligevel at kigge i spejlene.
Den dybe tallerken er som bekendt opfundet, så det er vitterlig svært at finde på nye skrækeffekter der får det til at rykke i hærdede gyserfans på sofarækkerne. Denne film har nogle ganske gode effekter, samt nok så vigtigt....et plot der følges helt til dørs, således at slutningen bestemt ikke er helt efter den sædvanlige kogebog.
Desuden er "Mr. 24 timer" rigtig god i hovedrollen, så giv den en chance.
|
|
|
Anmeldt af
John Sørensen, Sønderborg |
11. marts 2009
|
|
god gyser |
|
alle der kan lide spøgelseagtige film bør se den film kiefer spiller bare super der er gode effekter som i andre gyser af slagsen
|
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
15. december 2008
|
|
Spejlvendt gyser |
|
I øjeblikket producere man store mængder af spøgelses-gyserfilm i Hollywood, og 98% af dem, holder ikke én meter. Derfor håbede jeg at ''Mirros'' var én af de 2%, der ville give mig en fin fornemmelse i maven, og måske lidt gåsehud som en bonus.
Manner, hvor tog jeg fejl! Denne film bruger præcis den samme formel og chockeffekter, som næsten alle de andre. De første 4-5 minutter starter godt ud, med en brutal blodig sekvens, der nok ikke er for de sarte sjæle, men vil få Horror Fans smilende op af stolen. Derfra går næsten alt ned af bakken. Plottet ligner noget man har set og hørt før, og uhyggelig er filmen nu eller ikke, men Kiefer Sutherland, der spiller hovedpersonen Ben Carson, prøver ihærdigt at løfte den sløje historie, og det skal han og filmen da få point for.
Men skræmmende er det hele altså ikke, og spejle med forbandelser der dræber lyder sgu ikke særlig opmuntrende, og er heller ikke særlig godt udført. Nu er der sikkert et par stykker herinde på Laserdiskens side, der med garanti vil syntes at filmen var noget værd, og at min bund og grund negative anmeldelse, var en hel forkert anskuelse. Men sandheden er at jeg er blevet møgtræt af alt det samme gøjl, man ser i de fleste gyserfilm. Det er på tide, at få noget mere kød og psykologi på genren, og ikke hele tiden bruger den samme opskrift om og om igen. Men for hér lige til sidst at vende tilbage til ''Mirrors'', så er det Sutherlands fine skuespil og et par ret grumme effekter, der redder filmen fra katastrofekurs.
|
|
|
Region
