An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Alien Anthology   (6-disc) (Blu-ray) (BD) Alien Anthology (6-disc) (Blu-ray)

Udgivet 25. oktober 2010 af 20th Century Fox 5007007000 / UPC# 5039036044776

Alien Anthology   (6-disc) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 1979-1997
USA - Farve
Ønskeliste
ActionGysScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Alien
Instruktør: Ridley Scott
  James Cameron
  David Fincher
  Jean-Pierre Jeunet
Medvirkende:
Ripley  Sigourney Weaver
Stikord: Alien Saga
H.R. Giger
Futuristisk
Monster
Rumskibe / Rumfart
Rumvæsen / Alien
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   England Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:
Features:
3D Ja Trailer
Digital Copy Music video
Ja Documentary Ja Music score
Ja Commentary Picture-in-Picture
Ja Interviews Ja Gallery
Ja Multi-angles Cast & Crew
Ja Hidden Features Ja Outtakes
Web features Ja Deleted scenes
Antal plader: 6Denne udgivelse indeholder 6 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DTS-HD MA
Engelsk
Tysk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
  Box Set BD50 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 138

Gennemsnit: 9.9 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Lars

Alien Anthology

Alien-serien får her den fyrstelige behandling den fortjener! Forlængede udgaver af både Alien, Aliens, Alien Resurrection og Alien³ - sidstnævnte i David Finchers forlængede Special Edition på 139 minutter - ca. en halv time længere end biografversionen!
    Via "seamless branching" vil det også være muligt at vælge de originale biografudgaver.

Alien

"In space no one can hear you scream"

Transport-rumskibet Nostromo sejler gennem mørket på vej tilbage mod Jorden med sin besætning på 7 mennesker i dvale, da det modtager et nødsignal fra en ukendt planet.
     Besætningen bliver vækket med ordre om at undersøge sagen nærmere. De finder et forulykket rumskib på planeten, men selv om piloten forlængst er død, er skibet ikke forladt. Lastrummet indeholder nemlig tusindvis af æg...
     Da et af besætningsmedlemmerne bliver overfaldet af en mystisk organisme, bliver han slæbt om bord på Nostromo af kaptajnen, og det skal vise sig at være skæbnesvangert. Organismen udvikler sig til et imponerende monster, der gør det af med skibets besætning én efter en ...
     Warrent officer Ellen Ripley tager kampen op mod monsteret, men snart står hun helt alene...

Alien-filmen behøver efterhånden ikke nogen introduktion. Det er en film, man bør kende, lige meget om man er filmfreak eller ej. Alien tager elementer fra de klassiske haunted house-film, kombinerer dem med et Science Fiction-univers og smider et godt, solidt monster ind i blandingen.
     H. R. Gigers forfærdelige monster trængte ind i hovedet på en hel generation af biografgængere og filmfolk, og det har ikke siden været muligt at lave et rummonster, der har undgået sammenligning med Gigers klassiske design.
     Ridley Scott skabte med Alien en iskold, kynisk film, der var den første til at beskrive rummet som en beskidt arbejdsplads. Science Fiction-genren blev aldrig den samme igen.

Director's Cut indeholder eksempelvis scenerne, hvor Ripley finder resterne af Dallas, men spilletiden er mærkeligt nok angivet til at være et minut lavere end biografudgaven...

  • Theatrical Version: 116:35 min / Director's Cut: 115:49 min
  • Ratio 2,35:1 (anamorphic)
  • Audio (DVD): Engelsk DD5.1 / DTS5.1
  • Audio (Blu-ray): Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio
Special features:
  • Kommentarspor med Ridley Scott, Sigourney Weaver, Tom Skerritt, Veronica Cartwright, Harry Dean Stanton, John Hurt, Dan O'Bannon (manus), Ronald Shusett (producer) og Terry Rawlings (klipper)
  • Ridley Scott introduktion til den nye Director's Cut (0:55)
  • Bob Burns Alien-samling (16:52)
  • Ridley Scott Q & A (15:38)
  • Interview med Ridley Scott (8:18)
  • Dokumentar: Alien Evolution (64:31)
  • Dokumentar: The Eighth Passenger, om monster designet (31:33)
  • Dokumentar: Future Tense, om klipning og musik. (16:28)
  • Dokumentar: Fear of the Unknown, fra Shepperton studierne 1978 (24:03)
  • Featurette: The Darkest Reaches, om Nostromo og Alien planeten (17:27)
  • Featurette: A Nightmare Fulfilled, reaktionerne på filmen (19:19)
  • Featurette: Star Beast, om udviklingen af historien (18:09)
  • Featurette: Outward Bound, om de visuelle effekter (18:51)
  • Featurette: The Visualists, instruktion og design (16:41)
  • Featurette: Truckers in Space!, om filmens casting (15:46)
  • Featurette: Experience in Terror, original 1979 program (7:08)
  • Fraklippede scener (15:42)
  • Optagelser fra produktionen og outtakes (16:41)
  • Multi-angle sekvens: Chestbuster-scenen.
  • Sigourney Weaver's screen test (med og uden kommentarspor) (4:26)
  • Trailers og TV spots

Aliens

"This time it's war!"

Som den eneste overlevende efter begivenhederne i den første film bliver Ripley samlet op af et rumskib blot for at opdage, at hun har ligget i dvale i 57 år. Alle, hun kender og elsker, er væk, og firmaet Weyland-Yutani giver hende skylden for, at Nostromo gik tabt. Det efterlader hende alene med et usselt job og ringe fremtidsudsigter.
     Men Ripley bliver kontaktet af Weyland-Yutani igen, da man mister kontakten med en koloni på planeten LV-426, den selvsamme planet, Ripley landede på i den første film.
     Et hold hardcore space marines bliver sendt af sted for at undersøge sagen, og Ripley tager med for at rådgive dem. Men der går ikke længe, før aliens'ene er løse igen!

James Cameron overtog Alien-serien med denne eksplosive 2'er. Dermed gjorde han serien til sin egen og gjorde alle forsøg på at lave en efterfølger så meget sværere.
     Alien og Aliens kunne næsten ikke være længere fra hinanden. Alligevel bør de stå side om side på enhver filmelskers hylde, for de supplerer hinanden på fornemste vis.
     Cameron tager universet og karakteren Ripley og tænker historien videre. Fysisk overlevede Ripley den første film, men mentalt er hun dybt skadet. Aliens handler om, hvordan Ripley konfronterer sine dæmoner og forsøger at finde en normal tilværelse igen.
     Aliens er den ultimative rum-actionfilm, men den holder, fordi den i sit hjerte har en kompleks og imponerende præstation fra Sigourney Weaver. Meget overraskende og næsten helt uhørt, men bestemt ikke ufortjent, blev hun nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Aliens er selvfølgelig i den lange Special Edition, men der vil samtidig være mulighed for at se den originale biografversion, som ikke hidtil har været tilgængelig på DVD.

  • Theatrical version: 132 min / Special Edition: 148 min
  • Ratio 1,85:1 (anamorphic)
  • Audio (DVD): Engelsk DD5.1
  • Audio (Blu-ray): Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio
Special features:
  • Kommentarspor med James Cameron, Gale Anne Hurd (producer), Stan Winston (alien FX), Robert & Dennis Skotak (visuelle FX), Pat McClung (model FX), Michael Biehn, Bill Paxton, Lance Henriksen, Jenette Goldstein, Carrie Henn og Christopher Henn.
  • Featurette: Building Better Worlds, fra koncept til konstruktion (13:28)
  • Featurette: The Final Countdown, musik, klipning og lyd (15:30)
  • Featurette: Aliens Unleashed, reaktionerne på filmen (11:38)
  • Featurette: Beauty and the Bitch, Power Loader vs. Queen Alien (22:25)
  • Featurette: This Time It's War, original 1965 featurette fra Pinewood studios (19:39)
  • Featurette: The Power of Real Tech, om de visuelle effekter (27:49)
  • Featurette: The Risk Always Lives, våben og action (15:12)
  • Featurette: Preparing for Battle, casting og karakterer (16:59)
  • Featurette: 57 Years Later, historien fortsætter (10:59)
  • Featurette: Two Orphans, om Sigourney Weaver og Carrie Henn (13:47)
  • Multi-Angle Pre-Vis Animatics (med og uden kommentarspor) (3:12)
  • Bug Hunt, om monsterets design (16:23)
  • Interview med James Cameron (9:26)
  • Interview med James Cameron / filmoptagelser (3:13)
  • James Cameron introduktion til den forlængede udgave (0:31)
  • Optagelser fra produktionen (8:09)
  • Trailers og TV-Spots
  • Easter Egg: The Boy and His Power Loader (9:35)

Alien³

"The bitch is back"

Et uheld om bord på rumskibet Sulaco, der er på vej tilbage til Jorden, får skibets autopilot til at sende den sovende besætning ud i "redningsbådene". Ripley vågner op på planeten Fiorina 161, hvor to ubehagelige overraskelser venter hende: De øvrige overlevende fra den forrige film er blevet dræbt - og monsteret, som hun troede, hun havde slået ihjel, har sneget sig med ned på planeten som blind passager. Men ikke nok med det - Fiorina 161 er en fængselsplanet, og der er ikke et eneste våben!
     Ripley er tilbage, hvor hun startede. Alene, ansigt til ansigt med monsteret.

Nok en af de hurtigste måder at starte et værtshusslagsmål på er at bringe spørgsmålet om Alien³'s kvaliteter op. Meningerne er virkelig delte.
     Personligt mener jeg, at filmen begår én afgørende fejl: Den respekterer ikke sin forgænger. Hele Aliens gik jo ud på, at Ripley skulle genskabe det liv, hun havde mistet. Men det første Alien³ gør, er at berøve hende alt, hvad hun kæmpede for - sin nye datter, kærligheden og sin kvindelighed (illustreret ved at hendes hår bliver barberet af, og hun bliver tvunget til at gå i samme anonyme uniform som de mandlige fanger).
     Vel vidende at det ville være umuligt at overgå Camerons genistreg i Aliens, har man valgt at gå tilbage til den oprindelige formel fra den første film, og det er selvfølgelig fint nok, men det var måske ikke nødvendigt at vaske tavlen helt ren.
     Filmen har dog en interessant stemning takket være David Fincher (SE7EN, Fight Club), der her debuterede som spillefilmsinstruktør. Men han kan ikke gøre noget ved det amatøragtige manuskript og de pinligt ringe effekter.

David Finchers forlængede udgave varer 139 min. Der har verseret rygter om en 170 minutters "Workprint"-version af filmen, men det har nok bare været længden på David Finchers oprindelige rå (ufærdige) udgave af filmen.

  • Theatrical version: 111 min / Special Edition: 139 min
  • Ratio 2,35:1 (anamorphic)
  • Audio (DVD): Engelsk DD5.1
  • Audio (Blu-ray): Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio
Special features:
  • Kommentarspor med Alex Thomson (fotograf), Terry Rawlings (klipper), Alec Gillis & Tom Woodruff (alien FX), Richard Edlund (visuelle FX) og Paul McGann.
  • Alien³ Advance Featurette (2:47)
  • The Making of Alien³ (22:25)
  • Featurette: Furnace Construction, time lapse sekvens (4:33)
  • Featurette: Tales of the Wooden Planet, om Vincent Wards vision (13:09)
  • Featurette: Xeno-Erotic, H.R. Giger re-designer monsteret (10:17)
  • Featurette: Production, Part 1 (18:0)
  • Featurette: Pre-Production, Part 3 (1:39)
  • Featurette: Development: Concluding the Story (16:54)
  • Featurette: Adaptive Organism, om designet af monsteret (20:31)
  • Trailers og TV Spots

Alien: Resurrection

"Witness the resurrection"

200 år efter den forrige film befinder vi os på et militært forskningsrumskib, hvor et eksperiment er i fuld sving. Ved hjælp af bloddråber fra Fiorina 161 har man genskabt Ripley... og Alien-monsteret! En bande smuglere dukker op for at levere en række mennesker i dvale til forskerne på rumskibet. Hvad de ikke ved er, at disse mennesker skal bruges som mødre til at udklække en masse nye aliens. Det går selvfølgelig helt galt...

Jeg ved ikke, hvad der er værst. At slå Michael Vincott ihjel alt for tidligt. At tilføje den dér franske humor. Eller det forfærdelige "hånd i en sok"-monster til sidst.
     Det er svært at hade en film, der har et så elegant og skræmmende monster, men den franske instruktør Jean-Pierre Jeunet gør det faktisk muligt. Udover at historien er blottet for forbindelse til de forrige film (selv Ripley har fået en make-over og er blevet til en ny karakter), så er den også kluntet fortalt.
     Filmen har masser af stil, men den har intet med Alien-universet at gøre. En svag afslutning på sagaen.

Her er mulighed for at se en helt ny, forlænget udgave af filmen. Efter sigende har et effektstudie været i gang med at lave nye optagelser, så filmen får en anden start (en mareridtssekvens) og en ny slutning, hvor rumskibet crasher på Jorden. Der er muligvis tale om de scener, der var i det oprindelig manus, og som blev optaget, men aldrig færdiggjort af finansielle årsager.

  • Theatrical version: 104 min / Special Edition: 111 min
  • Ratio 2,35:1 (anamorphic)
  • Audio (DVD): Engelsk DD5.1 / DTS5.1
  • Audio (Blu-ray): Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio
Special features:
  • Kommentarspor med Jean-Pierre Jeunet, Herve Schneid (klipper), Alec Gillis & Tom Woodruff (alien FX), Pitot (visuelle FX), Sylvain Despretz (design), Ron Perlman, Dominique Pinon og Leland Orser.
  • Introduktion til den forlængede udgave (0:44)
  • The Making of Alien Resurrection (25:42)
  • Featurette: A Matter of Scale, om fotograferingen af modeller (22:48)
  • Featurette: Death from Below, om undervandsfotograferingen (31:35)
  • Featurette: In the Zone, om basketball-scenen (6:41)
  • Featurette: French Twist, om instruktionen og designet (26:07)
  • Featurette: Under the Skin, om casting og karakterer (12:44)
  • Featurette: Virtual Aliens, om computer effekterne (9:51)
  • Featurette: Critical Juncture, reaktionerne på filmen (14:26)
  • Featurette: From the Ashes, om at genoplive historien (10:03)
  • Featurette: Genetic Composition, om musikken (13:08)
  • Featurette: Unnatural Mutation, om designet af monsteret (26:21)
  • Multi-Angle sekvenser (8:34)
  • Test optagelser af kostumer og monsteret (14:27)
  • Trailers og TV Spots
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk m.fl.
  • Bemærk: Indeholder danske tekster, selv om det ikke er nævnt på omslaget!
  • Bemærk: Det meste af ekstramaterialet ligger på de to bonusplader (disc 5 & 6)

Brugerne skriver om Alien Anthology (Collector's Editions):

Anmeldt af Det Burde Være forbudt At Sælge VHS :) Og Snart Dvd'er, Aalborg SØ 11. juni 2011
alien
"Du ved stadig ikke, hvad du beskæftiger dig med, gør du? [Det er et] perfekt organisme. Dens strukturelle perfektion er matches kun af dens fjendtlighed ... Jeg beundrer dens renhed. En overlevende, unclouded af samvittighed, anger eller vrangforestillinger af moral. "

"You still don't know what you're dealing with, do you? [It's a] perfect organism. Its structural perfection is matched only by its hostility…I admire its purity. A survivor, unclouded by conscience, remorse or delusions of morality."

Anmeldt af birdclaw, København Ø 19. oktober 2010
Genial
Jeg synes alle 4 har sin charme og hvis man ikke prøver at sammenligne fireren med den første er det også en fed film

Anmeldt af richthofen, Valby 25. august 2010
Pakken over alle pakker
Den her pakke er bare ren guffiliguf for Alien fans! Ekstremt velbearbejdet ekstra materiale med masser af filmnørd information! Det bliver ikke bedre. På nær at 4'eren skulle være pillet ud. Den ødelægger helhedsindtrykket! Selvom 4 filmen dog har nogle enkelte fede scener hist og her.

Forfærdelig mange tak for denne her sublime pakke!

Til jjhonni nedeunder:

Den "tragt" som Dronningen efterlod i 2'eren er jo bare en æggetragt. Man må vel stadig formode at æggene kommer inde fra selve Dronningens krop og i teorien, mens hun hænger på dropshippet på vej til Sulaco, kan hun havde smidt 2 mere. Sån for at være sikker på at føre arten videre efter at kolonien og Alienshippet er blevet blowet væk af den nukleare eksplosion fra den overophedet atmosfære processor plant.

Eneste lille problem her er, at David Fincher vælger at vise en tom æggesæk i 3'eren hængende et sted på Sulaco. Han skulle kun have nøjes med at vise Facehuggerne og intet andet. Med mindre at billedet af den tomme æggesæk altså er fra et sted i Dropshippet, så hænger det sammen. :)

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 24. november 2005
På det jævne...
To rigtigt gode film og to dårlige film. Helhedsindtrykket af serien bliver derfor på det jævne...

Anmeldt af damm, København NV 24. maj 2004
Total fed boks der.
Man kan sgu næsten ikke sige andet end bravo om denne formidable udgivelse.Alle film i forlængede versioner, fedt artwork og ekstramateriale nok til ind i næste årtusinde. Mest nævneværdigt er nok David Finchers superfede Alien3, der nu bare er blevet endnu federe og fungerer meget bedre som helhed. Eneste lillebitte minus er
at Alien og Aliens mangler nogle scener, som var med i de første udgivelser. Men alt i alt total opturs boks

Anmeldt af Henrik, Odense C 3. december 2003
I rummet kan ingen høre dig juble!
Denne boks er absolut pengene værd! Alene den forlængede version af Alien 3 er et must. Man ser bla. en del mere af fangekolonien - både indvendig og udvendig - og det æmmer af atmosfære! Også selve alien ser man mere af i denne version af filmen. Om filmen er bedre, er jo op til den enkelte, men jeg synes nu, at den er blevet meget bedre, ved at give et større indblik, og et mere nuanceret billede af livet og menneskene på den triste planet.
Mit eneste minus til boksen er, at menuerne er lidt kedelige, og at de kan slet ikke matche de flotte der er i den anden Alien boks, der kom for et par år siden. Men det er nu en mindre ting. Filmene og alt det ekstramateriale der er proppet ind på de 9 DVD´er, er helt i top!

Anmeldt af Bo Jepsen, Bolderslev 3. december 2003
Alle filmene er suværent kanon en af de bedste boxer der nogensinde er udgivet,et must for enhver ALIEN fan

Ret din egen anmeldelse af Alien Anthology (Collector's Editions) - klik her

Deltag i debatten om filmen Alien Anthology (Collector's Editions) - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Alien Quadrilogy
DrSatan


Se alle titler her
Sendt 2003/11/14 12:07:32 IP: Logget Svar...

Spilletiden

Spilletiden på Alien - Director's Cut er på 117 min.
Ifølge Movies.com
lunddal

Sendt 2003/11/21 15:37:26 IP: Logget Svar...

Mon Alien udgaven er den samme remasterede Director's Cut som lige har været i biografen i USA?

Update: Det er det.

I øvrigt er Theatrical version på 117 minutter mens "Director's" Cut er på 116 minutter.

Start en debat om denne udgave af Alien Anthology (6-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45