Udgivet 20. november 2012
af Another World
|
AWE0477
/
UPC# 5709498014777 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
2012
Frankrig
-
Farve
-
88 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Livid
Fra instruktørerne Julien Maury og Alexandre Bustillo, der stod bag den modbydelig Inside.
Den unge Lucie studerer til at være sygeplejerske i en lille fransk kystby, og hun får til opgave at passe på en gammel skrøbelig kinde, Mrs Jessel, der ligger i koma i sit hus - kun holdt i live af en iltmaske. Da Lucie hører rygter om en skjult skat et sted i huset, giver hun sig til at lede efter den med sin kæreste og hans bror. Det de finder i husets mørke kælder er dog noget helt andet end en skat. Og hende Mrs Jessel? Det kan godt være hun ikke er helt så syg, som hun umiddelbart ser ud til.
David
|
|
Brugerne skriver om Livid:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
16. august 2019
|
|
Et gammelt, mørkt hus |
|
De herrer Alexandre Bustillo og Julien Maury har denne gang lagt den direkte grusomhed fra sig og fortæller her i stedet en mere atmosfæreladet historie om en ung pige, der skal tage sig af en ældre komatøs kvinde i et afsidesliggende hus. Men opgaven viser sig at være lidt mere end hun havde regnet med. Filmen lægger godt fra land med en effektiv gotisk uhygge, men desværre kan de to ikke holde sig på måtten, og filmen slår på et tidspunkt over i en lidt ufordøjet spøgelseshistorie der ikke giver vanvittigt meget mening, ligesom der trykkes hektisk på splatter-pedalen. Men seværdig nok, dog på ingen måde så intens som "Inside".
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
6. oktober 2014
|
|
Det Franske Horror Hus |
|
Fra Skaberne af den ultra ubehagelig og stærke gyser "Inside", kommer "Livid", som er en fransk hyldest til forgangende gyserfilm, primært fra Hollywood, og referencer er der mange af. Nogle lidt for tydelige, men alligevel ganske morsomme, især da tre børn er ude efter slik på Allehelgensaften (hvor filmen foregår), og har de præcis samme tre masker på, som vi kender fra kult-klassikeren "Halloween III".
Filmen er lækkert filmet, og indfanger en del dunkel atmosfære, som især jeg Monkeyman elsker. Filmens formel/plot, er meget tynd, og kører efter visse klassiske Hollywood-strukturer, som i sidste kvartdel af filmen bliver afløst, af et europæisk/fransk aftryk, der ikke giver det hele på et sølvfad, og kan enten ses, som en skuffende eller frisk måde, at afslutte en film på!
Jeg må desværre indrømme, at jeg er lidt forvirret omkring filmen, på trods af den simple historie... for, og nu kommer der SPOILERS, filmen ved ikke helt om den vil være en spøgelsesfilm, en vampyrfilm eller en mini-slasher-agtig film! Og, det kan godt være at meningen har været, at blande forskellige under-genre ind i plottet, men jeg havde i dette tilfælde fortrukket, hvis filmmagerne havde valgt en bestemt under-genre at holde fast i!
I enden, så kan jeg godt anbefale "Livid" i sidste ende, den har mange interessante elementer, man kan bide sig fast i, og for 40 kroner på Blu ray, ja... så var den det værd.
2½ banan fra Abemanden her!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
1. januar 2013
|
|
I det gamle faldefærdige hus |
|
De to franske instruktører, Alexandre Bustillo og Julien Maury overrasker igen. Deres første film var übersplatterfilmen Inside. Denneher er ganske anderledes. Der er en lang opbygningsfase, hvor det er svært at se i hvilken retning filmen bevæger sig. Det er først da tre unge, en pige og to fyre, bryder ind i et gammelt faldefærdigt hus, hvor en ældre dame ligger i coma, at man begynder at ane det. De to instruktører blander ingridienser fra flere horrorsubgenrer i filmen med fint resultat. Visuelt er det en udsøgt fornøjelse, der er en klam, gotisk gyserstemning før filmen går over i ren horror. Livid er langt fra så splattet som Inside, men har dog sine splattede momenter, især hen imod filmens slutning, der er stærkt inspireret af Suspiria, hvilket især ses i filmens slutning. En af filmens svagheder er filmens score, der er et meget ordinært klaversoundtrack, et bedre soundtrack ville helt afgjort have løftet filmen, men absolut en en oplevelse værd. Se den i et mørklagt rum og lad dig indhylle af dens stemning.
New French Extremity | Originaltitel | Dansk titel | Instruktør | Land/år | Karakter | Baise-Moi | Blodsøstrer | Virginie Dependes, Coralie Trinh Thi | Frankrig 2000 | ***½ | Irréversible | Irreversible | Gasper Noé | Frankrig 2002 | **** | Haute Tension | Switchblade Romance | Alexandre Aja | Frankrig 2003 | **** | Calvaire | The Ordeal | Fabrice Du Welz | Belgien 2004 | ½ | Sheitan | Satan | Kim Shapiron | Frankrig 2006 | * | Frontière(s) | Frontière(s) | Xavier Gens | Frankrig 2007 | ***½ | À l'intérieur | Inside | Julien Maury, Alexandre Bustillo | Frankrig 2007 | ***½ | Martyrs | Martyrs | Pascal Laugier | Frankrig 2008 | **** | Livide | Livid | Julien Maury, Alexandre Bustillo | Frankrig 2011 | *** |
Another Worlds DVD står kanonflot, der er ikke noget at komme efter. Som ekstramateriale er der et interview med de to instruktører foretaget inde i Cinemateket til Blodig Weekend. Interviewet er på engelsk og uden undertekster og er på godt 20 min og er rigtigt interessant.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Livid - klik her
Start en debat om filmen Livid - klik her
Start en debat om denne udgave af Livid - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|