An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Moonraker (Blu-ray) (BD) Moonraker (Blu-ray)

Udgivet 30. januar 2013 af SF Film 1390021 / UPC# 5704028900216

Moonraker (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. United Artists - 1979
England - Farve - 126 min
Ønskeliste
ActionAdventureScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Moonraker
Instruktør: Lewis Gilbert
Medvirkende:
James Bond  Roger Moore
Holly Goodhead  Lois Chiles
Hugo Drax  Michael Lonsdale
Jaws  Richard Kiel
Corinne Dufour  Corinne Cléry
General Gogol  Walter Gotell
Sir Frederick Gray  Geoffrey Keen
Bernard Lee
Desmond Llewelyn
Moneypenny  Lois Maxwell
Vis alle medvirkende...
Stikord: James Bond
Rumskibe / Rumfart
Spioner / secret agents
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 24

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Mogens
Lars
Alexander

Moonraker

Moonraker er Bond-filmenes version af ordsproget “Højt at flyve - dybt at falde”. Den på dette tidspunkt dyreste 007 er også blandt de mest mislykkede. Roger Moore camper rundt og ender med at flyve ud i det ydre rum til superzzzskurken Drax (Michael Lonsdale), hvis “skumle plan” går ud på at lulle verdensbefolkningen i søvn med sine keeedelige monologer. Snork!

Ekstramaterialet kan heldigvis vække én igen. Inside Moonraker flyver 42 min. og fokuserer især på de mange eksotiske locations, filmen trods alt byder på samt de flotte effekter, der fyrede budgettet op på $30 millioner (en formue i 1979). Alle rumscenerne er modelarbejde, da filmen jo blev lavet mange år før CGI.
    Roger Moore fortæller også - lidt pinligt berørt - en anekdote om at falde i vandet hele fem gange foran 40.000 tilskuere i Venedig, fordi hydraulikken i 007's amfibie-gondol ikke virkede. I The Men behind the Mayhem er vi i 20 min. i selskab med F/X folkene. På kommentarsporet hyggesnakker instruktøren Lewis Gilbert, producenterne Michael Wilson & William P. Cartlidge og manuskriptforfatteren Christopher Wood.
Peter J

Brugerne skriver om James Bond 11: Moonraker:

Anmeldt af Monkeyman, København S 23. december 2012
Licens til at dræbe... med en laserpistol?
 James Bond 11: Moonraker Sammen med "Thunderball" og "Diamonds are Forever", så synes jeg at "Moonraker" hører med til de mindre succesfulde Bondfilm fra 60-70-80'erne. Og nej, det er ikke fordi jeg har noget imod at James Bond rejser op i rummet at filmen kun får 2 sølle stjerner... men lad os tag tingende fra en ende af!

Efter at Roger Moore & Co. brillerede i "The Spy Who Loved Me", så var det originalt planlagt at "For Our Eyes Only" skulle blive den næste film i rækken, men pga. Sci-Fi genrens store genkomst ved hjælp af "Star Wars", så besluttede man i farten at det var på tide at James Bond fik en tur i rummet... og resultatet af dette er jo som sagt "Moonraker".

Filmens intro hvor man ser Bond blive smidt ud at et fly for derefter at kæmpe sig til en faldskærm sammen med skurken Jaws (ham med stålbisserne) er en genial ´´pre sequence´´ som er valpacet og formidabelt klippet sammen.
Derefter begynder en okay Bondfilm, om en usandsynlig rig mand der har hede drømme om at skabe sit eget samfund... ja, ligesom skurken fra "The Spy Who Loved Me", men fyren hér som går under navnet Hugo Drax har en lidt anderledes plan, som ganske bizart går ud på at dræbe hele jordklodens befolkning, imens han kører et menneskelig stutteri oppe på sin rumstation med de aller ´´fineste eksemplarer´´ af individer, som skal sørger for en fremtid med en ´´fejlfri befolkning´´ på global plan, med Hugo Drax som deres kære faderfigur (lyder lidt som Nordkorea). Og hvis der er én person som er kvalificeret til at stoppe dette vanvid af en plan... ja, så er det da kun Bond... James Bond.

Plottet i "Moonraker" synes jeg nu ikke er hel gal, ja faktisk så er filmen ganske pæn, dog ikke ligeså mindeværdige som dens forgænger, men ikke desto mindre så er den en pæn underholdende film med bump undervejs. Èn af disse bump er helt sikkert noget som jeg ved nogle godt kan lide ved filmen, men man har simpelthen kastreret skurken Jaws i forhold til sidst, da han er en tand for komisk, ender som en ´´good guy´´ og at han forelsker sig en en storbabsenuttet blondine-nørd med briller og Pippi Langstrømpe fletninger.
Men der hvor filmen virkelig knækker er til slut... ja, korrekt gættet det er rumscenerne!
Men igen det er ikke tanke om Bond i rummet jeg er imod, det er derimod udførelsen! Og den store udførelsen på rumstationen er en halvpinlig laserkamp, der minder én om de Sci-Fi b-film der udkom i 50'erne. Så der går altså for meget Jens Lyn i det hele og det skader altså filmen i den grad, så derfor efter at ha' ligget nær de 3 stjerner er vi derfor røget ned på 2.
Roger Moore synes ellers okay oplagt og i godt humør som 007 , Lois Chiles er en fin Bondbabe, Richard Kiel/Jaws er tilbage trods visse indvendinger og franske Michael Lonsdale er en ganske ond skurk selvom han ser ud som om han er medlem af De Danske Frimærkesamlers Forening... altså en kedelig gut, men det er Lonsdale ikke! (Nu har jeg dog intet imod frimærkesamlere!!!)
Effekterne (på nær det som omhandler laserteknologi) er ganske fine for en 70'er film, og jeg er stor fan af miniature effekter, også selvom få effekter vidst mere end tydelig ligner modeller.

"Moonraker" er konklusions vis altså en okay fin Bondfilm indtil vi når slutningen, men selvom filmen aldrig vil blive en succes i mit Bond-hjerte, så indtjente filmen kæmpe summer tilbage i 1979! Så ´´kraften´´ fungere altså ikke kun hos Jedi'erne, men også hos britiske agenter der nyder drinks, damer og heltegerninger.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 1. maj 2010
James Bond i rummet
Underholdende Bondfilm med massevis af søde piger. Corinne Dufour (Corinne Clery) ryger dog lidt rigeligt hurtigt ud af klappen, hun er mere sexet end Holly Goodhead (Lois Chiles). Ellers den klassiske historie med Bond til lands, vands og i luften. I Venedig er han udstyret med en ualmindelig alsidig gondol af Q og i sydamerika med en motorbåd med diverse modifikationer. Jaws er sjov og han går ligefrem hen og bliver en good guy da han forelsker sig. Miniaturer og lasereffekterne i rummet er bestemt ikke gode efter dagens standard, det trækker ned for en ellers rigtig god Bondfilm.

Anmeldt af lookalot, København K 23. oktober 2009
Roger Moore ser stjerner/James Bond på rumfart
Ikke den bedste med Moore som Bond, men filmen har sine momenter, og er som helhed ok underholdende, synes jeg.
Ps: første halvdel af filmen fungerer bedst.

Anmeldt af rambo444, Tjele 15. november 2008
lorte star wars bond
kedlig kedlig og atter kedlig puhaaaaaaaaaaa

Anmeldt af JJ, Skødstrup 6. september 2007
Gammel kærlighed
Objektivt set ikke en af de bedste Bondfilm, men det er eventyr og eskapisme med stort E. Jeg så den utallige gange på cowboyrækken i den lokale bif, og den holder stadig pga. gode lokations, Jaws og Moore.

Anmeldt af Kasper, Aalborg 7. juni 2007
Moonraker
Briterne har lånt rumfærgen Moonraker af amerikanerne, men inden de når når at se skyggen af den, bliver den kapret. James Bond sættes på sagen, og sporene leder ham hen imod Drax Industries, Som har konstrueret rumfærgen. Inden længe finder Bond ud af, at manden bag, Hugo Drax, ikke har rent mel i posen. Sammen med CIA agenten Dr. Holly Goodhead finder Bond ud af, at den magtsyge Drax har til hensigt at dræbe alle mennesker på jorden og befolke planteten med en ny race.
Den første James Bond film der er lavet ude i rummet.
Jeg synes nu den var meget spændende selv om det nok ikke lige frem var den bedste Bond film.

Anmeldt af kim, København N 27. april 2006
En Bond film i den bedre ende
Jeg forstår heller ikke dem der synes dette er den dårligste film i serien.
Fedt soundtrack af john barry(et af seriens bedste)nogle af de bedste locations,og kiel er en fed skurk.
En ak,hvis ikke man fra prod.side havde valgt den tåbelige ide at lade jaws blive god til sidst,havde denne fremragende bond film fået alle 4 stjerner af mig(det er kun de sidste 5 min der er totalt åndsvage).
this bond begins where the other bonds ends(som der står bag på det originale soundtrack)Lewis gilbert følger fint op på the spy who loved me

Af kim fra kbh N

Anmeldt af Holliday, Aalborg 23. februar 2005
Space Invaders
Forstår heller ikke "hadet" mod Bond i rummet. Bond har været på havets bund, i de højeste bjerge og mest ufremkommelige egne, men han må ikke være om bord i en rumfærge. Eller rettere, det er ihvertfald hvad mange finder beskæmmende ved Moonraker. Jeg syn's faktisk, at den langt hen ad vejen, er en glimrende Bond film. Michael Lonsdale spiller med en perfekt arrogance og kølighed. Genbrug af Richard Kiel kan diskuteres og filmen knækker nakken på sig selv til sidst. Men indtil da, absolut et godkendt Bond eventyr.

Sjov er scenen dog, hvor Bond ankommer til Q's "værksted" på hest i bedste Eastwood stil. Fuldstændig uden for filmens logik :-)


Anmeldt af ch, Odense C 28. februar 2004
Den bedste 007 film
Det er pudsigt, at mange synes dette er seriens dårligste film.
Jeg har altid syntes Moonraker var den bedste sammen med The Spy Who Loved Me og On her majesty's secret service. Der er nogle utroligt flotte locations og musikken af John Barry er fremragende. Jaws alias Richard Kiel, samt Michael Lonsdale som Drax er perfekte som filmens bad guys.
Moonraker er ikke nær så "larmende", som de nyeste Bond film og der er nok lidt mere humor i Moonraker end normalt i de fleste Bond-film, men det synes jeg ikke gør noget.

Anmeldt af Filt, København Ø 27. februar 2004
Elendig
Jeg er enig. Dette seriens dårligste film. Uden tvivl.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 31. december 2003
Lidt for luftig
Seriens absolutte bundskraber er sælsomt uvedkommende underholdning, selvom der ellers er lagt i ovnen til et spændende rumeventyr. Jeg kan ikke helt bestemme hvad det egentlig er der er galt med denne film, men det spiller slet ikke. Måske er det det manglende fokus og et løst struktureret script der er synderen...?

Ret din egen anmeldelse af James Bond 11: Moonraker - klik her

Start en debat om filmen James Bond 11: Moonraker - klik her

Start en debat om denne udgave af Moonraker (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest