Evan Rachel Wood er den 26-årige Old Dolio, hvis familie - farmanden Robert og moderen Theresa (Richard Jenkins og Debra Winger) - er professionelle svindlere. Old Dolio er en vigtig brik i alle deres fupnumre, men en dag møder familien den mystiske Melanie (Gina Rodriguez), der får charmeret sig ind i deres liv og også bliver en del af deres fupnumre. Det får Old Dolio til at stille spørgsmålstegn ved hendes egen plads i familien, og det begynder at gå op for hende, at der mangler noget i hendes liv.