Saxon Gamble vender tilbage til sin fødeby og sin familie, men kan næsten ikke genkende noget af det, han ser. Hans alkoholiske far er pludselig blevet frelst. Hans bror bliver hyldet som byens redningsmand efter at have fået et fængsel bygget i byen. Men mest overraskende får Saxon at vide, at hans mor har begået selvmord. Det får filmen til at knække for den unge mand, og han begynder at grave i sagen og opdager, at moderens dødsfald aldrig blev efterforsket. Hvad i alverden sker der i denne her by?