OSS 117: Lost in Rio
Hubert Bonisseur de La Bath aka agent OSS 117, den stolte søn af General De Gaulles Frankrig, er tilbage! Denne gang bliver han sendt ud på en meget delikat mission: Han skal betale en stor sum løsepenge til en undsluppet nazist, der har en liste over franske nazi sympatisører, som den franske efterretningstjeneste er meget interesseret i at få fat i. Hubert må igen gøre alt, hvad han kan for at holde skønhederne på afstand, mens han forsøger at takle kinesiske snigmordere, nazist-wrestler-håndlangere, CIA, Mossad og hippier.
OSS 117: Lost in Rio kommer ikke helt op på siden af den første film OSS 117: Cairo, Nest of Spies, men den er tæt på. Humoren er stadig i top og Jean Dujardin er evigt charmerende, som det franske svar på James Bond. En mand, hvis selvtillid kun overgås af hans manglende situationsfornemmelse.
David
|