Udgivet 7. januar 2022
af SF Film
|
1202779
/
UPC# 7333018021082 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
M-G-M
-
2021
England
-
Farve
-
163 min
|
 |
 
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
|
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 1 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk
|
Dansk Norsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
2,35 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
|
No Time to Die
Daniel Craig er tilbage for en sidste gang i rollen som Bond, James Bond, i denne 25. officielle Bond film.
Agent 007 har trukket sig tilbage og lever det stille liv sammen med sit livs kærlighed Madeleine Swann, men pludselig slutter freden, da en forfærdelig hemmelighed fra Madeleines fortid dukker op. Fem år senere lever Bond alene, "off the grid", da han bliver kontaktet af CIA-agententen Felix Leiter, som har brug for hjælp til at undersøge et mystisk indbrud i et laboratorium. Det viser sig snart, at en ny modbydelig skurk er på banen: Safin (Rami Malek). Han har netop fået fat i et dødbringende biologisk våben. Og han har til hensigt at bruge det.
David
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Engelsk DD5.1
- Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
- Indeholder IKKE engelske undertekster
- Indeholder INGEN ekstramateriale
|
|
Brugerne skriver om James Bond 25: No Time to Die:
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
10. januar 2022
|
|
Bond is back |
|
Tonen i Craigs sidste Bond-film er lidt anderledes end i de 24 foregående, hvilket i sig selv opleves ganske underholdende. Fukunaga (som jeg ikke har set siden “Sin nombre”) viser sig som et udmærket valg i instruktørstolen. Han (og naturligvis forfatterne - efter sigende bl.a. inspireret af Craig himself) gør Bond lidt blødere og drypper ligefrem nogle tårer ud over lærredet i ny og næ. Ellers må man vel sige, at alt er ved det gamle: Der skydes overdrevent vildt, den gamle Martin har fået ladt kanonerne, Land Roverne flyver hulter til bulter, skurkene har fået endnu en tak skurkagtighed, de søde bondpiger sparker som ponyer, mistanker om svig og svigt svirrer blandt bondfolkene, set-designet sender hilsner til gamle Bond-film - og Hans Zimmer spiller på alle sine velkendte tangenter. Ingen fans behøver at sidde skuffede tilbage - og de vil nok blive sure, hvis man foreslog at klippe 15 - 20 minutters skyderi ud... så det undlader jeg. Craig gider altså ikke mere. Så nu er det “spændende” hvad skriverkarlene kan finde på. Ingen har vel tænkt sig at stoppe festen.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
29. oktober 2021
|
|
Enden på en æra |
|
Helt fra starten har denne Bondfilm vist sig som værende forskellig fra alle andre Bondfilm der er lavet. Léa Seydoux er på genvalg som Bondpige hos en monogam James Bond. Vist er der de rekvisitte jagte, slagsmål og Q-gadgets, men tonen er en anden og mere alvorlig. Den alsidige Rami Malek, der også har spillet Freddy Mercury i Bohemian Rhapsody, medvirker her i den diaboliske skurkerolle, der ikke gå af vejen for at tage et opgør med selveste Spectre om magten i forbryderverdenden. James Bonds alsidige Aston Martin DB5 modstår en ildkraft som ville få en kampvogn til segne. Filmen tager også en drejning, hvor det er svært at se James Bond skal komme videre fra, hvorfor at det mest indlysende, er, at lave prequels. Til slut spilles "We Got All The Time In The World" fra "On Her Majesty's Secret Service" og det er der en god grund til, som dem der har set den vil kunne forstå. Filmen bærer med overbevisning sine 2:45 t spilletid og er den bedste Bondfilm siden Skyfall.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
28. oktober 2021
|
|
Under huden |
|
Så ramte Daniel Craig for sidste gang det store lærred som Bond, og det er klart, at det skulle ske med manér. Heldigvis har man så valgt at lade begivenheden løbe af stablen ved rent faktisk at gøre sig meget umage med at alle ingredienserne i cocktailen blev omhyggeligt udvalgt og rystet nænsomt men bestemt sammen. For det smager godt, og denne form for Bondage har man ikke set så sikkert administreret siden "Casino Royale" og det er efterhånden et par film siden. Craig er vokset helt sammen med - eller i det mindste helt ind i - rollen som dræberagenten med både våben og hjerte placeret rigtigt og der er sørget rigeligt for fans af de oprindelige film uden at der overdrives med eksplosionerne. Filmen spiller næsten 3 timer, men de flyver afsted i en historie der kun en enkelt gang går lidt i stå, men det er uden betydning. Der er noget for alle (men det kan man måske kun påstå, hvis man er ikke-puritaner), for dystopien er intakt men den har ikke opløst det oprindelige univers, og så er der givet plads til det helt rigtige antal afroamerikanere uden at det stjæler væsentlig opmærksomhed fra historien. Alle synes at få en luns her, men det kan også være, at der er nogen der bil føle sig snydt eller overset. Hvorom alting er, så er filmen prægtig underholdning og så sker der mange virkeligt rørende ting i historien, på en måde så man føler sig sært grebet, en uvant følelse som man ikke sådan lige forventer vil komme over én undervejs i en Bond-film, men så er man dén oplevelse rigere. Filmen har faktisk langt flere nuancer end man skulle tro, at det var muligt at tilføre en genrefilm af denne type, men hvor glædeligt er det derfor, at det lykkedes uden at helheden led overlast. De forrige forfattere på Craig-filmene har nok nået deres zenit her, og hvor imponerende at instruktøren, med en meget begrænset spillefilmserfaring, så drevent har leveret så godt håndværk. Fint cast hele vejen igennem, hvor man endnu engang ser hvad David Dencik kan stille op med en lille rolle i en højprofileret film.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af James Bond 25: No Time to Die - klik her
Start en debat om filmen James Bond 25: No Time to Die - klik her
Start en debat om denne udgave af No Time to Die - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|