Kold vinter
Rumænske Matthias arbejder på et slagteri i Tyskland, men han er nødt til at stikke af få dage før jul, da han giver en racistisk formand et hårdt slag i ansigtet efter at være blevet kaldt en doven sigøjner. Hjemme i den lille by i den transsylvanske region er han pludselig selv gået hen og blevet en fremmed over for sin kone Ana og sønnen Rudi, der kort forinden er blevet traumatiseret efter en mystisk begivenhed ude i skoven, som har efterladt den 8-årige dreng tavs og bange. Hvad har den lille dreng set? En farlig fremmed, måske et vildt dyr eller er det nærmere, som en senere tegning angiver, et dystert forvarsel?
Tekst fra pressemateriale
|