Brugerne skriver om Annabelle 3: Annabelle Comes Home:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
13. maj 2020
|
|
Hjemsøgt fødselsdag |
|
Den besatte dukke Annabelle lukkes ind i ægteparret Warrens kælder sammen med alle de andre items der har tiltrukket onde ånder og gjort livet surt for de levende. Da datteren har fødselsdag og forældrene er væk på dagen (alvorligt omsorgssvigt af en pige, der i forvejen har det svært), får de babysitteren Mary til at passe hende. Dennes veninde kigger forbi og er tiltrukket af hvad kælderen rummer, da hun håber på at få kontakt med sin afdøde far som hun - af grunde man får at vide hvis man ser filmen - ikke er kommet sig over tabet af. Hun og de øvrige får mere kontakt end hvad de har godt af! Filmen er bedre end de andre Annabelle-film, og der er mere karaktertegning, men selvom den er inspireret af virkelige medier, så kan man ikke afgøre om historierne nu er ren fantasi. Den sidste halve stjerne uddeles med en vis tøven. McKenna Grace, der spiller datteren, har et rigtigt godt og følsomt ansigt, og er en af grundene til at filmen fungerer så relativt godt, selvom historien er lidt tyndt smurt.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
2. juli 2019
|
|
Night At the Museum |
|
Gary Dauberman har instrueret den tredje ombæring om den skrækkelige dukke Annabelle. Ægteparret Lorraine og Ed Warren(Vera Farmiga og Patrick Wilson) tager Annabelle hjem, da detdet ikke er tilrådeligt at ødelægge dukken. Her anbringes den i en glaskasse lavet af kirkevinduesglas og en præst sprinkler med vievand og så befinder den sig i et aflåst rum, sammen med en masse andre hjemsøgte genstande, et regulært museum. Da datteren og hendes veninde og en babysitter skal overnatte alene i huset og nysgerrigheden får sitteren til at gå i det låste rum med nøgler hun finder på farmands kontor. Hvad der dernæst følger er det klassiske haunted house koncept og det er ganske vellavet og vellykket, omend manusset er på den tynde side. Ganske meget atmosfære og gys rettet mod et teenagepublikum, omend de voksne også gerne må se med. Annabelle er uhyggelig og spreder uhygge filmen igennem. Velsmurt sommergys, omend den mere ligner en halloween-film. Den mørkhårede skønhed Katie Saife er god som sitteren Daniela, der lukker Annabella ud af skabet, hende kommer vi sikkert til at se mere til i fremtiden.
|
|
|