Vi har allerede stiftet bekendtskab med historien i Shooter i forbindelse med Antoine Fuquas spillefilm af samme navn med Mark Wahlberg. Nu får vi dog denne TV-serie version, der har mulighed for at stable en meget mere kompliceret og omfattende historie på benene.
Ryan Phillippe spiller den tidligere soldat Bob Lee Swagger, der bliver bedt om at vende tilbage til tjenesten for at beskytte selveste præsidenten mod et attentat. Det går naturligvis galt, og Bob Lee bliver udpeget som den skyldige. Pludselig er han jaget vildt. Bob Lee er ikke en person, der bare sådan giver op, så nu sætter han alt ind på at finde de skyldige og få renset sit navn, altimens han kæmper for at beskytte sin familie.