Udgivet 29. juli 2013
af Second Sight
|
2NDBR4021
/
UPC# 5028836040217 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
Independent
-
1981
Frankrig
-
Farve
-
123 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Possession
Dette er sammen med Cannibal Holocaust den stærkeste film, jeg har set. Trods titlen og sammenligningen med Cannibal Holocaust er det ikke en splatterfilm, selv om der forekommer meget voldsomme effekter. Possession skildrer et ægteskab, der fuldstændigt falder fra hinanden for øjnene af tilskueren. Parret (Isabelle Adjani og Sam Neill) styrer begge mod vanviddets afgrund (begrebet “vanvid” er mildt sagt en underdrivelse). Halvvejs inde i den hysterisk rystende historie tror man, at nu KAN det umuligt blive værre. Well, you ain’t seen nothing! Vanviddets grænser KAN overskrides, og dramaet når mod slutningen bogstaveligt talt apokalyptiske proportioner.
Den kontroversielle film var nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes i ’81 og Isabelle Adjani vandt velfortjent for Bedste Kvindelige Hovedrolle. Dog bør den største applaus gå til den geniale, men stærkt undervurderede polskfødte eksilinstruktør Andrzej Zulawski, der iøvrigt leverer FREMRAGENDE audiokommentarer på DVD’en, som heldigvis er det komplette europæiske cut. I USA nedklippede man filmen med hele 45 minutter!
Peter J
|
|
Brugerne skriver om Possession (Isabelle Adjani):
|
Anmeldt af
Morten Blaabjerg, Odense C |
17. marts 2017
|
|
Uforglemmelig filmoplevelse |
|
Possession er en fremragende, fascinerende filmoplevelse. Hvis man godt kan lide en thriller a la Lynch eller Cronenberg, vil man ikke blive skuffet.
Der bliver råbt og skreget meget, og replikkerne sendes frem og tilbage som tennisbolde i dette parforholdsdrama, der vistnok handler om en skilsmisse, forholdet til det fælles barn, jalousi, kvindelig seksualitet og utroskab - der altsammen finder sted i et udefineret østeuropæisk land før murens fald - med et bureaukratisk regime slash overvågningssamfund.
Filmen skal ikke ses for sin realisme - men netop for dens absurde, sære kvaliteter og fremragende spil af hovedrolleindehaverne.
|
|
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
1. juli 2009
|
|
Vanviddets sære kunst |
|
Hvad betyder det egentlig, hvis en film har modtaget priser i Cannes, Venedig eller Sao Paulo? Ikke det helt store. Muligvis blot, at en filmjury ikke nødvendigvis altid deler éns eget syn på, hvad en god film er gjort af. Well, "Possession" vandt altså gyldne palmer i Cannes i 1981, hvilket derfor også burde borge for kvalitet.
Jeg hæftede mig nu mere ved filmens mildt sagt bizarre historie, det overderevent teatralske skuespil hos stort set samtlige medvirkende, samt en underligt statisk handling. At dette tillige skulle forestille at være en gyser eller thriller, nåede jeg dog aldrig helt at opfange. Dertil var det ufrivilligt komiske element i en del af filmens passager vist desværre alt for dominerende. Men både Isabelle Adjani og Sam Neill fik da i det mindste demonstreret, at de - under den rette instruktørs kyndige vejledning - til fulde mestrer de vidt opspærrede øjnes vanskelige kunst.
Genialitet? Tja, der er vel rent teoretisk lige så mange forskillige meninger om dén sag, som der er mennesker. Jeg lod mig imidlertid ikke helt overbevise.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Possession (Isabelle Adjani) - klik her
Start en debat om filmen Possession (Isabelle Adjani) - klik her
Start en debat om denne udgave af Possession (Isabelle Adjani) (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|