An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Hugo (Martin     Scorsese) (Blu-ray & DVD) (BD) Hugo (Martin Scorsese) (Blu-ray & DVD)

Udgivet 17. juli 2012 af Fox-Paramount DK1306128 / UPC# 7332431038479

Hugo (Martin     Scorsese) (Blu-ray & DVD) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Paramount - 2011
USA - Farve - 126 min
Ønskeliste
FamiliefilmDramaEventyrAdventure
Filmens specifikationer
Original titel: Hugo
Instruktør: Martin Scorsese
Medvirkende:
Hugo Cabret  Asa Butterfield
Georges Méliès  Ben Kingsley
Station inspector  Sacha Baron Cohen
Isabelle  Chloë Grace Moretz
Uncle Claude  Ray Winstone
Lisette  Emily Mortimer
Mons. Labisseqq  Christopher Lee
Mama Jeanne  Helen McCrory
Rene Tabard  Michael Stuhlbarg
Madame Emilie  Frances De La Tour
Vis alle medvirkende...
Stikord: Mystery
Forældreløs
Magi
Paris
Tog / Jernbane
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 16

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.   


Scorsese takes you on an extraordinary adventure.

Skjult for menneskevrimlen på banegården i Paris lever den forældreløse Hugo i de snirklede og glemte servicegange. Det eneste minde han har om sin far, er en mekanisk robot, som han gerne vil have til at virke. Derfor stjæler han ikke bare lidt mad og drikke på banegården, men også reservedele fra legetøjsbutikken. Indtil han bliver fanget. Indehaveren, Georges, lader ham dog slippe mod, at han arbejder i butikken. Men det viser sig, at der er mere, der knytter de to sammen, og sammen med den gamle mands barnebarn, Isabelle, kaster Hugo sig ud i en mission, der på magisk vis bringer ham tættere både på sin far og på den gamle mand og hans hemmelighed.

Martin Scorsese kaster sig med Hugo for en gangs skyld over en film, der kan ses af hele familien, og som samtidigt er en hyldest til filmmagien.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om Hugo (Martin Scorsese):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 1. april 2013
Drengen bag uret
Det er først og fremmest på grund af den helt igennem suveræne visuelle stil at man gribes af denne usædvanlige Scorsese-film der iøvrigt kan ses på flere niveauer samtidigt - eller ét ad gangen. Det er som det nævnes nedenfor en hyldest til filmkunsten som medium og samtidigt en historie om en dreng der prøver at finde en måde at lave en mekanisk mand færdig samtidigt med at han kæmper med at skabe sig et fundament i en tilværelse der er blevet besværliggjort af faderens død. Politimanden på stationen kan ses som et symbol på livets modstandskræfter som kun kan overvindes med indre styrke og evnen til at bruge sin fantasi. Scorsese fortæller meget subtilt her, mere end man ellers er vant til at se fra hans side, og filmen kalder på rigtigt mange gensyn. Man har lyst til at se den igen efter den er forbi. Skuespillerne er alle eminente og man ser iøvrigt netop afdøde Richard Griffiths i en af sine sidste roller som en af banegårdens faste skikkelser.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 20. september 2012
Fortryllelsen
Scorsese har i bogen om Hugo set en mulighed for at hylde det medium, som tryllebinder ham selv. En rørende historie er placeret i Tardis fin de siecle Paris og farves af den tristesse og videnskabsbegejstring, der var periodens samtidige kendetegn. Scorsese sætter alle sejl, og vi er med på båden med mand og mus. Han mestrer sin metiere, så vi faktisk tror på eventyret et par timer. Han lader os begribe, at film er trylleri, ja magi, og at han selv er tryllekunstner af høj klasse - også når han bevæger sig i den grad ud af boksen, som her. Og hvor herligt at genkende og gense de gamle, indlagte strimler, og at genkende og gense Scorseses evne til at orkestrere store scener.
"Hugo" er et hjertevarmt eventyr for børn og voksne, og for både filminteresserede og "almindelige" mennesker, alt skildret i storladne billeder, hvor end ikke den mindste detalje har undgået mestrenes krævende opmærksomhed. Scorsese er Mr. Cinema.

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 22. juli 2012
Hugo.
Hugo er en meget smuk opsat film der bland andet tager højde for alt verdens første sort og hvid film, som filmen (Toget ankommer) som publikum blev meget chokeret over den gang.
Dog er der også mange gange at man bliver fanget af netop den tanke når man ser filmen Hugo.
Om Hr Martin Scorsese har haft en vis tanke om at gøre denne flotte film til en slags hyldest, for hans evige stor fan lykke til Jules-Gabriel Verne, der udgav hans
(rundt om månen) der er på to bind om en rejse til månen.
Den blev oprindeligt udgivet på fransk i 1870 under titlen Autour de la Lune.
Men tildels også en hyldest til Georges Méliès A Trip to the Moon(Rejsen til Månen) fra (1902) og The Impossible Voyage (1904)var Georges Méliès første 2 film på hele 14 minutter hver, dette var kun en normalitet at film kun varet så lang tid denne gang.
Og ja desværre må jeg melde et MEN, for selvom filmen er så flot og rørende og den tildeles minder en om den gang man sad og så Charlie Chaplin film eller den fantastiske Metropolis fra 1923 sammen med sin mormor, så er det ak MEN.
Men ak ja så sidder man jo netop at lever sig ind i slut plottet, og sidder og klapper i sine hænder af begejstring.
Men ak nej det kommer desværre aldrig istedet har han valgt at trække tårer i land, og lave filmen om til en gang sød suppe lort.
Og det syntes jeg er både er synd og en skam for et ellers gedint god omgang flot håndværk der tryllebinder en de første 1 time og 45 min. Ak ja vis han da bare havde afsluttet den på ærlig vis det havde den sku fortjent, om ikke andet kunne han have gjort det for Jules Vernes ærer eller for Stanley Kubricks hæder.
Men nej filmen taber luft de sidste 15 min og man føler sig virkelig slået i maven, og det er navnlig derfor den kun bliver en middel film.

Anmeldt af Monkeyman, København S 29. marts 2012
Scorsese træder ind i barndommens verden
Ja, lad os se det i øjnene... det måtte jo ske!!!

Martin Scorsese må på et tidspunkt ha' gjort op med sig selv, at man ikke kun kan lave film der indeholder de mere mørkere sider af menneskets sind. Så væk er mafiaen og den rå realisme, som Scorsese var så dygtig til at portrætterer, og ind er kommet barndommens og drømmenes fantasi!

"Hugo", er en stor kærlighedserklæring til drømmene og filmens forunderlig og lange historie, som i den grad må siges at være formidabelt iscenesat hér, med Paris som baggrund.
Dette er også den hidtil første film jeg har set i biffen, hvor 3D effekterne rent faktisk virkede for mig, og ikke bare blev et blilligt gimmick for at lokke et par ekstra kroner ud af min lomme!
Nej, denne gang blev jeg slugt ind i den lille dreng Hugo Cabret's verden, som er et fortryllende nydelse i visuel fantasi og filmisk magi.... så det er bare med at læne sig godt tilbage og nyde hver en detalje, som om det var et stykke fint chockolade.

Om filmen er til børn er en helt anden diskussion, men der vil undervejs optræde en masse elementer, som børn næppe vil forstå eller opfange... men grundlæggende, så kan man i mine øjne sagtens tag de lidt større børn med ind i dette univers.

Filmens nok aller største anke, er at den er en smule for lang.... men ellers så var jeg grebet fra start af!

Anmeldt af goggly, Brønshøj 25. december 2011
Eventyret er tilbage
Historien bag filmen er at Martin Scorseses datter en dag sagde til sin far,at hun var træt af hans gangster film og om han ikke kunne lave noget ligesom Harry potter, - jo hvis du har en rigtig go eventyr bog, så tog datteren bogen Hugo Caberat frem, og inden længe var Scorsese helt vild med bogen. Og nu er filmen så her,og jeg må sige at det er noget af det flotteste fantasy siden Harry Potter - Et must.

Ret din egen anmeldelse af Hugo (Martin Scorsese) - klik her

Start en debat om filmen Hugo (Martin Scorsese) - klik her

Start en debat om denne udgave af Hugo (Martin Scorsese) (Blu-ray & DVD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest