Karla har ikke glemt Jonas. Og slet ikke det kys de udvekslede i sommerferien sidste år. Men hun har ikke haft modet til at ringe til ham og følge op på følelserne. Presset af sin bedste veninde Katrine tager hun sig sammen. Og naturligvis er Jonas klar til et møde. Sammen udvikler de et projekt, som går ud på at finde Jonas mor, som sandsynligvis bor i Århus. I ægte Sporløs-stil tager Karla og Jonas til Jylland for at finde en kvinde, der hedder Nanna. En film om at finde sin familie - og om at gøre det selv. En film om at gøre noget vigtigt sammen. Og også en film om ung kærlighed anno 2009.
Filmen fortsætter hvor den foregående stoppede og fortæller om hvordan Katrine stadig er forelsket i Jonas. Hun beslutter sig for at opsøge ham på børnehjemmet hvor han bor for at komme tæt på ham og finde ud af om det kan blive til noget mellem dem. Det giver anledning til en del eventyr, hvor de bl.a. kommer til Århus. Instruktøren er ikke ligefrem verdensmester i at håndtere komplekse emner på film - tænk bare på "Veninder"! - men her koncentrerer hun sig så også om bare at fortælle en sød historie der ganske fordringsløst vil appellere til hele familien uden at det bliver alt for overfladisk. Dialog og skuespil halter noget undervejs, men det er en meget charmerende film alligevel.