Udgivet 9. maj 2016
af SF Studios
|
1201066
/
UPC# 7333018004795 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
ITV
-
2002-2015
England
-
Farve
|
 |
  
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
|
TV-system: PAL
|
Region:
|
|
Oprindelse: Danmark |
|
|
Features: |
|
 |
Anamorphic (16:9) |
|
Trailer |
|
Production Notes |
|
Music video |
|
Documentary |
|
Music score |
|
Commentary |
|
Fact track |
|
Interviews |
|
Gallery |
|
Multi-angles |
|
Cast & Crew |
|
Hidden Features |
|
Outtakes |
|
DVD-Rom features |
|
Deleted scenes |
|
Antal plader: 14 |
|
Billedformat |
Lydformat |
Sprog |
Tekster |
Letterbox
|
DD 5.1
|
Engelsk
|
Dansk Norsk
|
Aspect Ratio |
Kassette |
Pladetype |
Faste tekster |
1,77 : 1 |
Keep Case |
DVD9 |
Ingen
|
|
Billedgalleri:
|
|
In time of war, crime is everywhere.
Foyle's War, skabt af Anthony Horowitz, som også har lavet Midsomer Murders, er en spændende kriminalserie, som er kendt fra DR.
Imens krigen raser i 1940'ernes Europa, kæmper den skarpe kriminalkommissær Christopher Foyle en anden slags krig hjemme i Hastings. En bølge af kriminalitet er brudt ud og med kun få midler må Foyle og hans kollegaer bekæmpe smuglere, sabotører, tyve og mordere, der alle har set chancen for at udnytte det eksisterende kaos.
Serien blev nomineret til BAFTA tv-prisen i 2003 og 2004.
Tekst fra pressemateriale
Specielt om denne udgivelse:
Denne Collector's Box indeholder hele sæson 1-6, dvs. de første 22 film/episoder i serien. Sæson 7 og Sæson 8 - seriens sidste 6 episoder - er i skrivende stund IKKE udgivet på DVD med danske undertekster, men kan dog købes som import med valgfri engelske undertekster.
- 22 film fordelt på 14 plader
- Spilletid i alt: ca. 36 timer
- Audio: Engelsk DD5.1
- Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
The German Woman:
Året er 1940 og Christopher Foyle er netop blevet forhindret i at tjene sit land gennem aktiv tjeneste i hæren. I stedet får han til opgave at holde sit lokalsamfund på den rigtige side af loven, mens Anden Verdenskrig raser.
The White Feather:
En stuepige fra hotellet The White Feather anholdes for hærværk og kort efter myrdes hotelejeren. For Foyle bliver efterforskningen mere kompliceret end først antaget.
A Lesson in Murder:
En ung mand begår selvmord, mens han er i politiets varetægt. Kort efter modtager en dommer trusler og det bliver Foyles opgave at stykke hele puslespillet sammen, da en af dommerens ansatte findes dræbt.
Eagle Day:
En mand findes død i sit udbombede hus, men dødsårsagen er ikke tyskernes luftangreb og Foyle mener at motivet skal findes i mandens job. Foyle får andet end mord at tænke på, da hans søn kommer på besøg.
Fifty Ships:
September 1940: Sam bliver hjemløs, da en bombe ødelægger hendes pensionat. Således får Foyle øjnene op for et organiseret plyndringsforetagende rundt om Hastings. Men da faren til en af de involverede findes død på stranden, kommer Foyles og Milners efterforskning på kant med et britisk forsøg på at sikre afgørende amerikansk krigshjælp.
Among the Few:
Da Andrew Foyle begynder at drage på farlige flymissioner over Tyskland, går Sam undercover på et brændstoflager for at finde gerningsmændene bag den ulovlige handel med brændstof. Men netop som Sam skal til at anklage Connie, en anden chauffør, findes hun død. Afpresning - og forbindelser til Andrew - gør det til en følsom sag for Foyle.
War Games:
Oktober 1940: På en multinational virksomheds hovedkontor i London falder en ung sekretær i døden. I Hastings har Foyle travlt med at agere dommer i et antal intriger indenfor hjemmeværnet. Da et medlem dræbes, opdager Foyle og Milner, at nogle vil gøre hvad som helst for at skjule sine forbindelser til nazisterne.
The Funk Hole:
Da en ung dreng forsvinder og et lokalt madforråd udsættes for indbrud, ledes Foyle og hans medarbejdere til det nærliggende Brookfield Court - et "beskyttelsesrum" for gæster under krigstid. Her opdager de et rod af fejhed, grådighed og forræderi.
The French Drop:
En mystisk krop i en forladt boghandel trækker Foyle ind i skyggen af en tophemmelig spionvirksomhed, hvor agenter oplæres i beskidt krigsførelse. Nu må han bruge alle sine evner for at undgå at blive alt for indblandet.
Enemy Fire:
Sabotage og mord på en banebrydende brandskadeklinik, der behandler RAF-piloter, stiller Foyle ansigt til ansigt med krigens grusomme konsekvenser.
They Fought in the Fields:
En myrdet landmand og et tysk fly, der er styrtet ned på markerne udenfor Hastings, skaber en forvirrende sag. Sam er overbevist om, at nogle af pigerne fra området er nøglen til sagens løsning, men Foyle mistænker, at de tyske piloter ikke er helt så uskyldige som de ser ud til.
A War of Nerves:
En udetoneret bombe på et skibsværft fører til en overraskende opdagelse og senere til mord i et indviklet net af grådighed, kærlighed og ægteskab.
Invasion:
April 1942: Den amerikanske hær er kommet til Hastings, men da en ung kvinde findes myrdet på den amerikanske base, må Foyle bryde reglerne for at holde amerikanerne glade og tilfredse for på den måde at nå frem til sandheden.
Bad Blood:
August 1942: Et biologisk eksperiment slår fejl, hvilket resulterer i, at en kvinde fra byen dør, og Sam smittes med en potentielt dødelig sygdom. I sin søgen efter svar - med Sams liv på spil - går Foyle ind i det mest hemmelighedsfulde krigsprojekt - forskning, som ikke engang Churchill kender noget til.
Bleak Midwinter:
En ung kvinde dræbes i en eksplosion i en krigsmaterielfabrik, i hvad der virker som en ulykke. Men da yderligere en kvinde myrdes, begynder Foyle at mistænke, at de to dødsfald er forbundne. Med Milner som hovedmistænkt i sagen må Foyle arbejde hårdt for at finde den rette gerningsmand.
Casualties of War:
En mand findes død i nærheden af et militært forskningscenter, hvor der udføres vitalt arbejde, som kan forandre krigens gang. Den militære bebyggelse er også mål for udenlandske sabotører, og for at finde frem til sandheden må Foyle begive sig ind i det tophemmelige område omkring våbenforskningen.
Plan of Attack:
April 1944: En ung mand findes hængt i et træ med et luftfoto over en tysk by liggende i sin lomme. Foyle har trukket sig tilbage, og den nye politichef i Hastings er Kommissær Meredith, som er overbevist om, at der er tale om et selvmord. Men Milner ved, at det er mord og at Foyle kan hjælpe ham med at bevise det.
Broken Souls:
Det er oktober, 1944, og krigen har taget hårdt på de fleste. Da en medarbejder på den lokale militære psykiatriklinik findes død, er der et væld af mistænkte, og Foyle må få dem alle til at fortælle om deres erfaringer og minder fra krigen for at finde frem til sandheden.
All Clear:
I maj, 1945, forbereder indbyggerne i Hastings sig på krigens afslutning. For Foyle betyder dette pension, for Milner et snarligt faderskab, og for Sam - ja, Sam er ikke helt klar over, hvad hun skal gøre af sig selv. Men da et lig findes på et museum, får teamet én sidste sag at løse i fællesskab.
The Russian House:
Det er juli, 1945, og Kommissær Foyle er stadig i tjeneste, da det er svært at finde hans efterfølger. Sir Leonard Spencer-Jones findes død, og mistænksomheden rettes mod en ung, tysk krigsfange ved navn Niko, som Leonard havde taget under sin vinge. Niko flygter til London, tæt forfulgt af Foyle, der har fået til opgave at fange ham. Sam er overbevist om, at Niko er uskyldig, og følger med ham. Undertiden havner de i et indviklet net af konspirationer og bedrageri, og de bringes i overhængende livsfare. Anden Verdenskrig er forbi, og Den Kolde Krig skal netop til at bryde ud...
Killing Time:
Krigen er slut, men i Hastings er de racistiske spændinger store. Mandy Dean, en ung nybagt mor, må klare sig på egen hånd, da fordommene mod hende og hendes barn begynder at hobe sig op. Barnets far er soldat i Black GI, og hendes liv kompliceres yderligere, da hendes ekskæreste vender hjem fra krigsfronten. Da Mandy senere findes død ved den amerikanske militærbase, når de racistiske spændinger kogepunktet, og skylden tillægges hurtigt barnets far, Gabe Kelly. Foyle påbegynder efterforskningen, og han er på ingen måde overbevist om, at Gabe er i stand til at udføre så brutalt et mord. Det varer ikke længe, før Foyle har det amerikanske militær med al sin magt imod sig.
The Hide:
I den sidste del af serien kæmper Foyle for at redde en ung mand fra henrettelse, og dette bliver hans mest personlige sag så langt... Til sidst kommer dagen, hvor de har fundet en afløser, og Foyles tid som kommissær er endelig overstået. Samtidigt ser han en rubrik i avisen, hvor et medlem fra en højtstående familie i Hastings dømmes til hængning for forræderi, og han indser, at han nok må opklare én sidste sag, før han trækker sig tilbage.
|
|
Brugerne skriver om Foyle's War (TV-serie):
|
Anmeldt af
Larsen, Næstved |
16. marts 2023
|
|
God serie som mister pusten efter krigen er slut. |
|
God og anderledes krimi serie som foregår under 2 verdenskrig. Michael Kitchen spiller den ret sære og stilfærdige,men yderst kompetente Kriminalkommissær Foyle som med hjælp fra den unge kvindelige chauffør Sam Stewart,skal opklare diverse krigs relaterede forbrydelser under krigen. Serien er flot produceret og meget velspillet og de små historier er med et par undtagelser ret spændende og velskrevne. Der er ikke rigtigt noget dårligt at sige om serien før vi når afslutningen på krigen og serien er fyldt til bristepunktet med gode og kendte Engelske skuespillere. Men når krigen endeligt slutter,så knækker snoren lidt for serien og vi går fra at Foyle er betjent til at han kommer til at arbejde for MI5,unge Sam bliver gift og ændrer sig en del i de sidste 5-7 afsnit og det fungere ikke rigtigt så godt som de afsnit som foregår under krigen og serien mister den hygge som i starten gør serien så god. Der er dog et par af afsnittene til sidst i serien som er virkeligt gode,på trods af at serien skifter lidt stil i de sidste afsnit efter krigen. Dette er en serie som ligger over middel for hvad man kan forvente af Britisk tv krimi og har man ikke set serien så er den bestemt et kig værd og kan faktisk godt ses mere end 1 gang. Den bliver gerne genudsendt på DR1 1-2 gange pr år og kører da også lige pt hver eftermiddag og selv om jeg er på gensyn nummer 4 af serien så føler jeg mig stadig godt underholdt også selv om de sidste 5-6 afsnit ikke lever op til resten af serien.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Foyle's War (TV-serie) - klik her
Start en debat om denne udgave af Foyle's War: Collector's Box (22 film) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|