An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

A. I. Artificial  Intelligence (Blu-ray) (BD) A. I. Artificial Intelligence (Blu-ray)

af Warner Bros. (DK) 1000172366 / UPC# 5051895051412

A. I. Artificial  Intelligence (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. DreamWorks - 2001
USA - Farve - 145 min
Ønskeliste
DramaAdventureScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: A. I. Artificial Intelligence
Dansk titel: A. I. Kunstig Intelligens
Instruktør: Steven Spielberg
Medvirkende:
David  Haley Joel Osment
Monica Swinton  Frances O'Connor
Henry Swinton  Sam Robards
Martin Swinton  Jake Thomas
Gigolo Joe  Jude Law
Professor Hobby  William Hurt
Syatyoo-Sama  Ken Leung
Supernerd  Clark Gregg
Supernerd  Kevin Sussman
Supernerd  Tom Gallop
Vis alle medvirkende...
Stikord: Fantasy
Artificial Intelligence
Børnemishandling
Familierelationer
Futuristisk
Klimaforandringer
Robot/cyborg/androide
Videnskabsmænd
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 42

Gennemsnit: 8.2 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Lars
Søren
Morten K.

This is the stuff dreams are made of!

Et historisk møde mellem to af filmkunstens største kunstnere, Steven Spielberg og afdøde Stanley Kubrick, pisker naturligvis nogle enorme forventninger i vejret.
    Er forventningens glæde så blevet indfriet?

A.I. foregår i en ikke specificeret nær fremtid, hvor mecha'er (menneskelignende robotter) har overtaget de fleste trivielle arbejdsfunktioner fra os væsener af kød og blod. Mecha-designeren Professor Hobby (William Hurt) er kravlet et trin videre op ad evolutionsstigen og har - iøvrigt af MEGET personlige årsager - kreeret mecha-drengen David (Haley Joel "hør-hvor-blev-den-Oscar-nominering-af?" Osment), som er programmeret med den unikke egenskab at kunne udvikle ægte følelser. David "adopteres" af ægteparret Monica & Henry Swinton (Frances O'Connor & Sam Robards), hvis egen søn Martin ligger i koma. Langsomt begynder Monica at udvise en spirende moderlig omsorg over for David, som kun higer efter at blive en RIGTIG dreng for definitivt at vinde sin "moders" ægte kærlighed, da Martin vågner op og laver rod i idyllen. Jalousien blomstrer, og alting ender i ikke én, men hele to uheldige "close call" katastrofer, som bevirker, at David sendes tilbage til destruktion hos sine Cybertronics-skabere. Monica vælger dog at lade David stikke af fra den visse termination. I selskab med sin tro følgesvend - den gammelkloge, mekaniske tøjbamse Teddy - og den karismatiske... øhm... avancerede elskovsdukke "Gigolo Joe" (Jude Law), der er eftersøgt for mord - begiver den ukuelige David sig ud på en fantastisk rejse i farefuldt territorium efter den sagnomspundne "Blue Fairy", der ligesom i eventyret kan gøre ham til en rigtig dreng, så han kan vende tilbage til sin elskede "moder".

A.I. er et drømmeprojekt, som Stanley Kubrick udviklede over en periode på 20 år, men et eller andet sted dybt i sit sind må den geniale instruktør have vidst, at han - med sine årelange marathon-indspilningsperioder - aldrig ville være i stand til at få et så komplekst og ikke mindst visuelt krævende projekt produceret i sin egen levetid. Hvilket sikkert er årsagen til, at han kontaktede Steven Spielberg. De to udvekslede TOP SECRET dokumenter (Spielberg installerede en direkte faxlinie til Kubrick i et aflåst klædeskab!) omkring projektet igennem en årrække, og da Kubricks liv ebbede ud, satte Spielberg sig fluks til skrivemaskinen og skrev manuskriptet til A.I. på ganske få uger.

Men tilbage til det indledende spørgsmål: JA!! A.I. er et KLOKKEKLART mesterværk og helt klart Spielbergs mest intellektuelt stimulerende og krævende værk til dato og samtidig den mest hjertevarme gave, den ellers så "følelseskolde", sterile Kubrick har efterladt os.
    Filmen er en overvældende mastodont af ideér, intelligens, visioner, billeder og meget, meget mere. Måden, hvorpå Spielberg fuldstændig simpelt og helt nede på jorden designer en syntetisk verden, befolket af David, Teddy, Joe og de andre mecha'er, og gør deres eksistens og smertefulde kvaler mere håndgribelige (der findes sikkert et bedre ord... og dog...) og samtidig skildrer os mennesker som forjagede, fortabte, forvirrede og voldelige skabninger - ikke kun over for os selv, men over for alt fremmed - er ganske unik!
    Men til syvende og sidst drejer oplevelsen sig om, at man som tilskuer vælger at spinge på toget og lade sig (for)føre på en magisk, tankevækkende odyssé, som mange vil og allerede har fejltolket som et visuelt flot, men indholdsløst banalt eventyr.

Og alligevel... for dette ér jo "bare" en nyfortolkning af Pinocchio - en på overfladen naiv lille fabel om en dreng af træ, som ønsker at blive en dreng af kød og blod. The good stuff i dette gamle, folkekære eventyr er moralen om selve skønheden ved at ønske og længslen efter at kunne elske og ikke mindst blive elsket. Alle disse elementer samt personerne i Pinocchio er genkendelige lige fra Jesper Fårekylling (= Teddy) til den onde Stromboli, her set i djævelsk skikkelse af Lord Johnson-Johnson (Brendan Gleeson), som indfanger lovløse mecha'er, der har mistet deres arbejdslicens, og smadrer dem til mikrochips & møtrikker i sin "Flesh Fair" - et grotesk cirkus, hvor publikum hujer og klapper, mens de stakkels robotter tortureres modbydeligt.
    Egentlig er der ikke så meget at diskutere om filmens struktur, budskab og handling, da den i al sin enkelhed ikke kan misforstås - af andre end dem, som ønsker koldt og kynisk at prøve at observere den ud fra betragtninger om, at den MÅ indeholde mere, end den gør, og at den MÅ handle om andre ting, end den gør. Man skal ikke sidde bagefter og begynde at (over)fortolke på alle leder og kanter; man skal bare SE, lytte og forstå. Som allerede antydet: det syntetiske bliver mere håndgribeligt, troværdigt og rigtigt... både emotionelt og intellektuelt, hvis man blot vælger at lade sig rive med af eventyrets magi. But either you get it - or you don't!
    Hører du blandt de førstnævnte, er dette en dejlig, dejlig, dejlig film. A.I. er blandt hovedværkerne i Spielbergs karriere, og selv den perfektionistiske Kubrick må sidde med et saligt smil på læben et sted derude bag skyerne, hvor drømme aldrig dør.

På falderebet af denne omtale vil Laserdisken gøre det, vi sætter en stor ære i - nemlig at gøre opmærksom på nye - specielt danske - talenter, før medierne har fået øjnene op for noget som helst. Der gik umådeligt lang tid, før de danske aviser og blade begyndte at berette om vor nationale stolthed Connie Nielsen, hvis karriere Laserdisken naturligvis havde omtalt i årevis forud for hendes gennembrud. Vi vil selvfølgelig vedrørende A.I. også være på forkant med udviklingen. Det unge danske talent Kristina Nebelong har nemlig en mini-mini-mini rolle i A.I., og hvor mange danske piger kan egentlig bryste sig af at havde medvirket i film af denne størrelsesorden? Dette er selvfølgelig gået fuldstændigt hen over hovedet på dagspressen. Selv om Kristinas rolle falder i kategorien "blink-and-you'll-miss-her", vil vi godt lige pointere, at selveste Mickey Rourke startede sin karriere med en statistrolle i Spielbergs 1941.
    Derfor ønsker vi Kristina Nebelong held & lykke her fra. Vi følger spændt den unge dames karriere!
Peter J

Brugerne skriver om A. I. Artificial Intelligence:

Anmeldt af Holy diver, Skive 11. december 2015
sønderknusende sørgelig film.
Dette her er nok den eneste gang,hvor jeg for alvor ville ønske at jeg ikke havde set en film.
For denne film er for mig,så sønderknusende sørgelig,så jeg næsten
bryder sammen når jeg tænker på den.
Især slutningen var bare mere end jeg kan klare og faktisk får jeg det direkte dårligt af at skrive disse få linjer om den.
Der er sådan set intet i vejen med filmen andet end at den er så
sørgelig.
Er man et følsomt mennesker,bør man nok ikke se denne film og jeg ville i hvert fald aldrig lade børn se den.

Anmeldt af lookalot, København K 17. marts 2014
Spielberg laver Kubrick
3stjernet underholdning

Anmeldt af Holliday, Aalborg 29. august 2013
The NeverEnding Story
Spielberg/Kubrick projektet Robotdrengen er en temmelig sentimental og rodet omgang, som stikker i flere retninger end et pinsvin på speed og hvor det anbefales, at have en hjertestartet indenfor rækkevidde når de sentimentale mavepumpere bliver for mange og dybe. Desuden burde en eller anden venlig sjæl have hevet stikket en halv time før det sker. Puha, den er lang – filmen altså.

[Spoiler]


Flere antyder at A.I. er en fabel, et eventyr og derfor bør anskues og ses på denne præmis. Fair nok, mit problem (blandt mange) med filmen er, at den på ingen måde lægger op til dette. Vi starter med en dommedagsberetning til bølgeskvulp og voice over hvor efter vi går low-key med en meget intim historie om et forældrepar som har mistet deres søn, der ligger uhelbredelig syg i en respirator og i byttet får verdens første robotdreng som modsat voksne robotter, også evner at udvise kærlighed og følelser og nok så vigtigt, at knytte sig til mennesker. Så langt så godt. Modvilligt knytter moderen sig til drengen (farmand er ligeglad og tager på arbejde som intet er hændt) og de ender med at opbygge et hjertevarmt mor/søn forhold. Så sker miraklet (eller katastrofen) at sønnike vågner fra sin tornerosesøn og vupti kræver sin plads tilbage i solen som den første fødte i familien. Her efter står den på The Good Son som på alle tænkelige og utænkelige måder prøver at lokke Robotboy til at snuble i spinaten. Her skal det lige indskydes, at robotter ikke kan tåle tre mundefulde spinat, men sagtens kan ligge på bunden af en pool en halv dag med munden åben. Her efter skifter historien så fuldstændig karakter og konverterer til hvad man vel kan kalde eventyrdelen en blanding af OZ , Tim Burton og Brødrene Grimm. Som Hans og Grethe efterlades Robotboy nemlig i skoven af mor, som ikke kan få sig til at aflevere ham på robotfabrikken igen, da de vil slukke for ham leveres han tilbage (ingen fra fabrikken er tilsyneladende det mindste interesseret i hvordan det går med deres nye million trillion dollars sats på robotmarkedet). Nu er det så tid til at lunte lidt rundt i skoven og møde en robot gigolo og nogle farverige Tron mænd på hunde motorcykler, der indsamler robotter til et Mad Max lignede Thunderdoome cirkus hvor de onde, onde mennesker kan afreagere på robotterne. But, but i’m just a little boy? pipper Robot boy og ja, det er vores mekaniske ven, eller det vil han gerne være. Så han slipper fri kun for at møde Robin Williams som mangler at få fyret den sidste energi af fra Aladdin (et andet eventyr – skulle du være i tvivl). Her efter flygter robotboy til et oversvømmet NYC, finder robotfarmand og den gode fe som skal gøre drengen af chips og ledninger til en rigtig dreng som mor kan elske ham igen. Det sker så ikke, men han fryses ned i 2000 år og samles op af rummædnene fra Close Encounters som synes at han er noget så nuttet og fortæller de kan gensplejse personer der lagt i isen, men kun dem de kan finde. Heldigvis har Jesper Fårekylling en lok af mor’s hår så hun kan blive vakt til live igen. Men og der er et men (det er der altid i eventyr) hun kan kun leve i én dag (på trods af de har en hel hårtot, så kan det åbenbart ikke genbruges eller nøjes med kun et hår af gangen). Robotboy bliver en rigtig dreng og finder både moar, søvn og drømme. Snip snap snude, så er den robothistorie ude. Tilbage kan man sidde og undre sig over hvad idéen med historien så var? Og hvorfor den stikker i så mange forskellige retninger? Er det fordi det er en film med to så vidt forskellige instruktørers aftryk som Spielberg og Kubrick? Jeg har i hvert fald mere end svært ved at adoptere historien. Først lægger den op til en large scale historie om et robotunivers. Så kryber vi helt ind under huden på den lille familie i en intim historie henlagt til en location. Så går vi Alice in Wonderland for at slutte af i Close Encounters 2000 år ude i fremtiden. Det skal vi sluge? Jeg gjorde det ikke. Men nu er jeg så heller ikke til spinat.

P.S. Interessant robotboy design i øvrigt. Hvad sker der når forældrene bliver ældre? Når hans skolekammerater bliver større, skifter klassetrin? Får kærester, går i byen?

Anmeldt af Monkeyman, København S 11. februar 2013
Mekanisk Pinocchio
A. I. Artificial Intelligence I HAVE SEEN THE LIGHT!!! Da det havde været et stykke tid siden jeg havde set Steven Spielbers robotfilm "A. I. Artificial Intelligence", så besluttede jeg mig forleden for at give filmen et fortjent gensyn. Og min mening om filmen må da siges at ha' ændret sig siden sidst. Førhen synes jeg at det var en god men ret sukkersød oplevelse, hvorimod jeg faktisk nu kan se alvoren i det sukkersøde. Især slutning som ved mit første kig virkede noget skæv og i særdeleshed for sødt til mine smagsløg, er gået hen og blevet en langt mere vemodig, forståelig og sørgelig finale.

"A. I. Artificial Intelligence" var originalt Stanley Kubricks projekt, men før han desværre forlod verden alt for tidlig, gav han instruktørstolen videre til Spielberg og ville selv agerer som producer. Og kritikere af filmen kan sige hvad de vil, men på trods af at der står ´´A Film By Steven Spielberg", så kunne jeg mærke Kubricks ånd hele vejen igennem. Og vor kære Hr. Spielberg synes også at ha' haft sit hjerte i projektet og sørget for at denne film ville være en hyldest til Kubrick.

Jeg ser filmen som et klassisk eventyr a la Pinocchio, og med stor og ambitiøs visuel tilgang, er det lykkedes at skabe en levende og fortryllende fremtidsverden, der såmænd har mange mørke sider.
Skuespillet er fantastisk og Jude Law har måske pr. dags dato ikke spillet en bedre rolle?

Et Mesterværk? Ja, det ved jeg ikke! Måske om 15-20 år, men jeg tør godt smide fuldt hus til filmen, da den er lokkende og i særdeleshed tankevækkende!!!

Anmeldt af richthofen, Valby 7. marts 2012
AI
I det store hele en rigtig fin film.

Jeg har ikke ret meget mere at tilføje end det Monkeyman og Svend Erik skriver.

De sidste 20 supermecha minutter ødelægger næsten hele filmoplevelsen for mig. Op til da har filmen været smuk og rørende, men Spielberg går i sentimental selvsving i de sidste 20 minutter. Filmen skulle være stoppet ved David siddende i kopteren bedende forever and forever foran The Blue Fairy om at blive lavet til en rigtig dreng indtil batterierne løb ud.

Law og Osment spiller fantastisk. Det gør Teddy også!

Design og art er lækkert.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 17. februar 2006
Pinocchio i widescreen
Det er umuligt ikke at bringes til at fundere over, hvorledes denne film ville have taget sig ud i Kubrick-regi. Nu er den blevet en lidt flad pinocchio-historie med sine interessante momenter og med lækre billeder, der måske havde fortjent en højere sag. Man får en fornemmelse af, at Spielberg griber chancen til at lufte sin hang til sentimentalitet - og kommer til at overdos/cere.
Osment og Law er velvalgte til deres roller, Osments stereotypi passer rigtigt godt til robotten, medens Law bidrager til at dæmpe det sukrede.
Spielberg fortjener ros for, at han turde binde an med projektet.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 4. januar 2006
Hvad er ægthed?
Interessant film bestemt ikke uden sin mængde fejl, men afgjort vedkommende og generelt velfortalt. Den er dog lidt forvirrende midtvejs, hvilket ødelægger rytmen. Havde Kubrick været en aktiv deltager i dette projekt var der formentlig kommet en stor film ud af det. Det gjorde der så desværre ikke, men den er bestemt seværdig!

Anmeldt af Karina, Søborg 20. juli 2005
Bare ikke godt nok
Nu skal man jo altid passe på med at sammenholde film for meget med de romaner og noveller, de er baseret på... men det gjorde mig altså ganske ærgerlig, at denne film i den grad så stort på budskabet i novellen og bare fløjtede derudaf i en besynderlig og frustrerende og ubehagelig stemning, hvor der ikke rigtig er noget fokus, og hvor slutningen burde have fundet sted 10 minutter tidligere, end den gør.

Anmeldt af Pintoz, Herlev 5. januar 2005
Jge har haft svært ved at placere denne film. Det er som om det hollywood/amerikanske i filmen alt for ofte skinner igennem og ødelægger en ellers flot fortælling. Det kunne gøres bedre, og det tror jeg også Kubrick ville have gjort.

Ret din egen anmeldelse af A. I. Artificial Intelligence - klik her

Deltag i debatten om filmen A. I. Artificial Intelligence - klik på "svar"

 Forfatter Emne: A. I. Artificial Intelligence
Henrik

A. I. Artificial Intelligence (2-disc) A. I. Kunstig Intelligens A. I. Artificial  Intelligence (spansk omslag) A. I. Artificial Intelligence (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2003/11/20 15:36:56 IP: Logget Svar...

Sødsuppe

Hmmm...
Ved ikke om det er mig, der er for kold og kynisk, men synes nu alligevel, at der er for meget sødsuppe i filmen.
Når det er sagt, så er det samtidig også en meget visuelt flot film, med en god historie. Ville bare gerne (også) have set Kubricks version!
Pintoz

Sendt 2004/09/11 00:22:49 IP: Logget Svar...

Enig

Sød suppe brygget på en god film!
René

Sendt 2007/11/09 15:37:54 IP: Logget Svar...

Svend Erik: Angående Artificial Intelligence:

Jeg bemærkede, at du om Spielberg's hang til sentimentalitet (og vi er bestemt ikke uenige ) i din anmeldelse endvidere skriver, at han kommer til at 'overdocere'. Hehe, bare lige af nysgerrighed: Var det p.g.a. en svipser på tastaturet at du staver ordet med 'c' - eller er der i virkeligheden tale om en skjult lille spidsfindighed?

(Citat fra Gjellerups fremmedordbog, om 'docere': " ..... belære - ofte på nedladende og bedrevidende måde".) Jamen Spielberg, dog! Taler han virkelig ned til publikum i sine film?
Svend Erik

Sendt 2007/11/09 23:27:00 IP: Logget Svar...

Docenten Spielbergs overdose

Jeg holder meget af Spielberg. Men jeg kan godt komme til at sidde med en fornemmelse af, at han undertiden undervurderer sit publikum. Jeg mener ikke, at han er nedladende, men han kan blive en anelse belærende. Han skærer ikke sjældent tingene ud i pap.
Jeg synes det klær "Jaws" på grund af dens minimalisme. Men det begynder at blive ubærligt i "Empire of the Sun", "Amistad", "Hook", "Shindlers List" m.fl. Forstår I hvor umenneskelige, vi kan blive, synes han at påstå i de to første titler, og så får den ikke for lidt for at understrege. "Forstår I, at vi har mistet barndommens uskyld?" synes han at spørg med Hook, og så får den sandelig heller ikke for lidt. Og igen i Shindlers liste: "Forstår I hvor tæt humanismen og barbariet ligger i vores personlighed?" og så knalder han den ellers af. Jeg ville helst ikke undvære nogen af dem. Men Spielberg har jo dokumenteret, at han ejer en meget filmisk nerve, hvor billedmontagen kommer til at betyde meget. Tænk på Duel. Derfor kan det somme tider føles ærgerligt, når hans ærinde bliver overtydeligt, og han efterlader for lidt af arbejdet til sit publikum.
Thomas Aquinas

Sendt 2007/11/10 14:18:35 IP: Logget Svar...

Om Spielberg

Jeg er meget enig med Svend Erik. Han er ikke nogen nuancens mester. Har netop set "Münich" og her er han for engang skyld ikke så patroniserende - til gengæld bruger han alt for megen tid på ingenting!
Men jeg kan huske engang i midten af 80´erne, hvor han netop havde "toppet" - da talte man i Hollywood om, at han var ved at blive et problem, fordi han kunstnerisk og tematisk var løbet ind i et dødvande. Han skulle ligesom genopfinde sig selv og sin stil. Måske er det derfor at han er havnet i en sær formalisme, der gør mange af hans film siden 80´erne temmelig udvendige?

Start en debat om denne udgave af A. I. Artificial Intelligence (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest