Brugerne skriver om Dylan Dog: Dead of Night:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
21. februar 2012
|
|
Superman: The Monster Hunter |
|
Brandon Routh er ved gud ikke nogen stor skuespiller, men jeg kan i bund og grund godt lide manden, og så synes jeg for at sætte ´´the record straight´´, at han var en glimrende Superman/Clark Kent i Bryan Singers "Superman Returns", der i sig selv ikke var så glimrende endda.
Nu er han så sprunget ud i rollen som privatdetektiven Dylan Dog, der åbenbart er baseret på en italiensk tegneserie, som jeg aldrig i mit liv har hørt om. "Dylan Dog: Dead of Night" er en lidt tam blandning af både gys, action og komedie. Selvom filmen har visse skægge idéer, så gaber filmen overfor meget og mister hurtigt sit fokus, og ikke for at lyde for fin i hatten... ja så kunne man godt ha' lavet bedre effekter, når budgettet lyder på 20 millioner dollars (det samme som "Daybreakers", hvis effekter var pæn fede). Normalt føler jeg mig altid i godt humør, når jeg ser monsterfilm, ikke mindst fordi jeg elsker den genre, men hér må jeg indrømme at jeg kede mig en smule, hvilket der normalt skal meget til. Routh spiller ikke sin hovedrolle med den største entusiasme, men har dog en vis fysisk nærværende tilstedeværelse, hvilket passer filmen meget godt.
"Dylan Dog: Dead of Night" ingen elendig film, men som monsterfan var jeg en smule skuffet over der samlet resultat, der på ingen måde vil revolutionere genren. Filmens afrunding fandt jeg dog stærkt problematisk, og er grunden til at jeg giver filmen en halv stjerne mindre i karakter.
Filmen passer bedst som en late night filmvisning i fjerneren!
|
|
|