An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Silent Hill  (DVD) Silent Hill

af Columbia/TriStar CTR13884 / UPC# 043396138841

Silent Hill  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. 2006
Canada - Farve - 127 min
Ønskeliste
DramaGysSkrækThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Silent Hill
Instruktør: Christophe Gans
Medvirkende:
Rose DaSilva  Radha Mitchell
Chris DaSilva  Sean Bean
Cybil Bennett  Laurie Holden
Dahlia Gillespie  Deborah Kara Unger
Officer Gucci  Kim Coates
Anna  Tanya Allen
Christabella  Alice Krige
Sharon DaSilva  Jodelle Ferland
Archivist  Colleen Williams
Old Mechanic  Ron Gabriel
Vis alle medvirkende...
Stikord: Mystery / Mysterium
Based-on-a-game
Helvede
Mareridt
Overnaturligt / okkult
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 90

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Lars

Silent Hill

Den unge mor, Rose (Radha Mitchell), er desperat. Hendes datter Sharon går i søvne og drømmer mystiske drømme om et sted, hun aldrig har været. Lægerne vil indlægge Sharon, men det vil Rose ikke høre tale om. I stedet beslutter hun sig for at opsøge det sted, hendes datter snakker om: den forladte by, Silent Hill. En sen nat stikker hun af med datteren og sætter kurs mod dette mystiske sted. Undervejs kører Rose galt og bliver slået bevidstløs. Da hun vågner igen, er Sharon væk, og hun står ved velkomstskiltet til Silent Hill!
    Byen er indhyllet i tåge, og der er ikke en levende sjæl i miles omkreds. Overbevist om at Sharon er et sted i byen, giver Rose sig til at gennemsøge Silent Hill, men snart går det op for hende, at der er noget helt galt med dette sted. Rose har forvildet sig ind i et sandt rædselskabinet. Her hersker mørket og en modbydelig ondskab, der er opsat på at slå kloen i Rose...

Den franske instruktør Christophe Gans (Crying Freeman) står bag denne vellykkede gyser, der er undtagelsen fra reglen om, at computerspils-filmatiseringer altid bliver dårlige. Gans har skabt en film, der ikke er afhængig af billige chokeffekter, men i stedet forsøger at opbygge en fundamentalt ubehagelig stemning, der giver seerne gåsehud og får det til at løbe koldt ned ad ryggen - selv når der slet ikke er noget uhyggeligt i billedet!
    Gans har endnu en gang allieret sig med sin yndlingsfotograf, danske Dan Laustsen, der perfekt understreger uhyggen med sine lækre, stemningsmættede billeder. Laustsen er en mester, når det drejer sig om at lege med lys og skygge, og han falder aldrig tilbage til billige gyserfilmsklichéer. Han har skabt et helt unikt look til filmen, der egenhændigt sætter den i en kategori for sig selv.

Silent Hill er ikke for sarte sjæle. Hvis du ikke kan lide glubske monstre, lemlæstede vanskabninger, grusom vold og uhygge, så er det nok bedst at holde sig langt fra Silent Hill.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Dokumentar i 6 dele:
    • Silent Hill Origins
    • CAsting Silent Hill
    • Building Silent Hill
    • Stars and Stunts
    • Creatures Unleashed
    • Creature Choreography

Brugerne skriver om Silent Hill:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 24. oktober 2011
Den fordærvede by
Her er virkelig en film der deler vandene her på sitet og det er altid spændende at se at man kan opleve det samme så grundlæggende forskelligt. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man kan være fascineret af denne film for den har unægteligt noget dragende over sig, om ikke andet så med en række originale billeder. Men så kan jeg altså heller ikke være med længere, for filmen er inkoherent som få og der er ingen grund til at forfølge det yderligere for der er så mange løse ender allerede fra de indledende scener at man dårligt kan tælle dem og det bliver ved hele filmen igennem. Der lægges op til at man skal følge med og ikke bare få alt serveret, men filmen er pseudo-kompleks og snyder på vægten så vandet driver, for der er ikke dækning for hvad der bliver lagt ud som spor, istedet bliver man bare ført bag lyset gang på gang. Det er ikke iorden. Man finder ud af hvordan det hele hænger sammen til sidst og man sidder indrømmet tilbage med nogle særprægede billeder men så heller ikke meget mere. Der kunne være kommet en god film ud af det, hvis der var blevet lagt nogen omhu i projektet; istedet lires det af som det er set så ofte før.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 22. juni 2011
Ondskaben på Silent Hill
Flot og stilsikker gys der ikke ligner nogen andre. Som med Christopher Gans andre film er man sikret en anderledes filmoplevelse. Her med den smukke Radha Michell i hovedrollen. Gåsehuden kommer kravlende ind på en i løbet af filmen og som psykologisk gyser er den fremragende. Splatfinalen virker faktisk som lidt af et overkill og der hænger stadig nogle løse ender og flagre når slutteksterne kommer på. Men alt i alt må man betegne det som en vellykket gyser med et unikt udseende.

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 8. februar 2007
Definitionen af bras
Vi har her at gøre med en film der på ingen måde er god, jo måske lige mht. musikken. Historien formidles faktisk ikke og filmen virker simpelthen bare som.. Ja, et computerspil hvor man ikke selv spiller. Hovedpersonen udsættes konstant for alverdens kryb og kravl der absolut ingen relevans har for historien og det skal tydeligvis virke uhyggeligt, men efter de første mange sammenstød gaber man kæben af led. Lige som man tror at man har set et nyt lavpunkt for skuespil, introduceres den ene overspillende replikrytter efter den anden. De fatale skuespilspræstationer overgåes dog af den komplet latterlige dialog, der måske kunne passe i et spil, men ikke på celluloid. At folkene bag filmen har valgt at gøre den så lang er ufatteligt, for der bygges ikke op på nogen som helst måde. I stedet for at "hemmeligheden" i historien langsomt udfolder sig, får vi en slags "mission accomplished" da hovedpersonen går forbi nogle slemme dyr: "Som belønning får du.. Sandheden". Der er så mange platheder som jeg ikke har fået nævnt, men det ville være svært at liste dem alle op uden at have haft en notesblok under filmen. Den er så dårlig at man ikke engang kan grine af den.

Roger Ebert siger på sin hjemmeside at nogle folk ville have ham til at forklare filmen for dem, efter de havde set den. Da han sagde han ikke kunne spurgte de om han ikke var filmkritiker? Jo, det er han, men han arbejder mest med film. Det siger meget.

Anmeldt af Christian, København NV 7. september 2006
Jeg kendte ikke til Silent Hill før filmen, men jeg er nu blevet suget helt ind i dets fantastiske univers.
Filmen er utrolig flot, godt spillet og med en historie man kan sidde og pusle med et godt stykke tid efter, men som samtidig ikke er svær at følge. Kan varmt anbefales.

Forresten Peter Blond, så er "de dårligt CGI skabte monstere" ikke CGI (med undtagelse af insekterne), men dansere i makeup og dragter. Hvis du synes at de ser unaturlige ud, så er det nok meningen... det er blot et bevis på hvor godt de er lavet.

Anmeldt af McFLY, Silkeborg 6. september 2006
FLOTTE BILLEDER!!
Jeg kender intet til spillene, og var derfor ikke indviet i historien. Men Jeg må sige, at Jeg blev positivt overrasket over denne film. Mange af de mareridtsagtige sekvenser er meget flot udført, og Jeg syntes ikke effekterne halter. Filmen er ikke særligt uhyggelig, men har en allround OND feeling. Anbefales!!

Anmeldt af Mikael, Søndersø 4. september 2006
Sparker røv
Den er kanon lavet og passer fint til spillene, og er ikke bare en skide platter med blod og dumme blondiner med våben.
Den er mega uhyggelig på en psygisk måde.

Anmeldt af Tobias, København V 26. juli 2006
Psykologisk, blodig...
Har p.t. kun set filmen i biografen, men såg frem til dvd udgivelsen med det samme efter at jeg kom ud.
Filmen er som bekendt baseret på spilserien med samme navn, og da jeg er en stor fan af spillene, så var jeg jo nød til at se den med en gang.
Baseret på tidligere filmatiseringer af spil, så vil jeg indrømme at jeg var noget skeptisk da jeg såg at den ville komme, men må så også bagefter indrømme at det her er en af de mere vellykkede af slagsen.

Filmen har sin egen historie, men læner sig alligevel meget tæt op ad spillene, med mange "stjålne" karaktærer og monster.
Den starter meget lignende første spil, med at mor (i spillet far) og datter kommer ud for et biluheld på vej ind i byen Silent Hill, og da moren vågner er datteren forsvundet. Her går man faktiskt så langt som at nærmest eksakt kopiere introt til spillet helt ned til scenografi og kameravinkler, vilket er meget sjovt for en fan som mig.
Senere blandes personer og hændelser fra resten af serien ind, og sammen giver det en helhed der gør filmens historie intressant at se på, både som indbidt fan og som ny i universet, syns jeg.

Det der mest gør at filmen skiller sig ud, er at til forskel fra spillene, hvor du kun følger en karaktær, så får du her en historie med to sider. Dels moren der søger efter sin datter, og en vej ud, dels faren der prøver på at finde ud af hvad der enlig er sket i Silent Hill, for på den måde at kunne finde sin kone og sit barn igen.

Efter min menig er filmen lige så god til at blande gys, splatter og mysterie som spillene er, og jeg glæder mig til at ha den stående i min dvd samling.

Ret din egen anmeldelse af Silent Hill - klik her

Start en debat om filmen Silent Hill - klik her

Start en debat om denne udgave af Silent Hill - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45