Actionfilm-specialisten Walter Hill har med Crossroads forladt den hårde stil og fortæller i stedet en historie om en ung og stræbsom guitarist (Ralph Macchio), som opsporer den legendariske blues-musiker Willie Brown (Joe Seneca) på et hospital i Harlem, New York. Til gengæld for nogle sjældne gamle sange indvilliger den unge mand i at bringe sit musikalske idol hjem til Mississippi, hvor han kommer fra. Ry Cooder har leveret musikken til filmen.
En ung bluesguitarist kommer i kontakt med en aldrende musiker der henslæber sine sidste år på et plejehjem og sammen tager de på en tur tilbage til stedet hvor det hele begyndte 50 år tidligere. Helt udmærket film der indtil slutningen, hvor den slår over i en slag eventyr der virker helt malplaceret, fungerer rigtigt godt. Skuespillerne er alle førsteklasses, men desværre virker hele Faust-elementet ikke særligt godt og fremstår decideret påklistret. En skam at instruktøren ikke fravalgte dette aspekt ved historien. Ry Cooders musik er der imidlertid ikke en finger at sætte på. En ujævn men alligevel fængende film.