Good Thief, The:
Amerikaneren Bob Montagnet er en hærdet heroinmisbruger, en legendarisk gambler og tyv, der lever i Sydfrankrigs underverden et neonbelyst, røgfyldt og voldeligt casinomiljø. Heldet og pengene er ved at slippe op, men Bob fornemmer, at den smukke Anne kan bringe ham begge dele. Han tager en kold tyrker og udtænker sammen med vennerne Raoul og Paulo en genial plan til et indbrud i et casino. Men nogen har allerede sladret til politiet...Golden Globevinder og Oscarnominerede Nick Nolte (The Thin Red Line), der har en imponerende karriere bag sig, inkarnerer den hårdkogte gambler Bob i en rolle skabt til hans formidable karat. Filmen blev velfortjent nomineret ved San Sebastian Film Festival, og plottet overrasker i Oscarvinder Neil Jordans (The Crying Game) velkendte stil. Elskede du Ocean’s Eleven, så forbered dig på en barsk og dyster omgang action!
Tekst fra pressemateriale
|