Brugerne skriver om Man's Favorite Sport?:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
7. november 2022
|
|
Nej, Rock Hudson er ingen Cary Grant! |
|
Filmen er hverken sjov nok eller romantisk nok. Og nej, Rock Hudson er ingen Cary Grant, og jeg havde svært ved at "købe" hans rolle som "damernes ven" i filmen når jeg ved at han var bøsse i virkeligheden! (Ikke at der er noget galt i at være bøsse/til mænd!). Men skønne tecnicolor farver, og filmen har trods alt en vis hyggeværdi, så vi lander på 2 stjerner. En af de svageste Howard Hawks film.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
23. november 2011
|
|
Ude med snøren |
|
Hawks lavede nogle film i 60'erne, hvor han udelukkende kørte på rutinen. "Man's Favorite Sport?" er sådan en. Rock Hudson er såmænd charmerende og afdæmpet, men får ikke mange chancer med et stift manuskript og en nedkølet dialog. De studiebaserede optagelser virker uinspirerede og er klistret sammen i et meget beskedent tempo. Det er hyggeligt, at overvære filmen, men der er intet af den kendte sprudlen, screwball dialogen er reduceret til at Hudson og Prentiss taler i munden på hinanden og Prentiss er faktisk ikke morsom. Manus virker uopfindsomt. Da det hele imidlertid er i hænderne på en glimrende håndværker, er tæerne til at rette ud igen efter, indrømmet, en del krummeri.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
15. oktober 2011
|
|
En pige på krogen |
|
Der står Howard Hawks over det hele på dette tyndbenede lystspil hvor forholdet mellem mand og kvinde tages op til overvejelse på instruktørens vanlige skæve og måske lidt anstrengte måde. Skuespillerne gør det dog godt, selvom hverken Hudson eller Prentiss er noget match for Grant og Hepburn, men filmen er heller ikke et direkte remake af "Bringing Up Baby" uanset at den virker beslægtet. Filmen er lidt hård ved tålmodigheden, men den går an som gemen eftermiddagsforestilling og er bestemt ikke uden charme og specielt den sidste halvdel er god med en meget morsom slutscene med de to hovedrolleindehavere. Altid morsomme John McGiver spiller Hudsons chef men ellers skriger filmen på nogle gode støtteskuespillere. Her havde Hawks altså ikke behøvet at spare så meget som han gjorde, for det er med til at gøre filmen en anelse sløv at så mange anonyme ansigter befolker den. Tekst og musik af Johnny Mercer og Henry Mancini.
|
|
|