An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Frantz (François   Ozon)  (DVD) Frantz (François Ozon)

Udgivet 2. november 2017 af Midget Entertainment DVDD0448 / UPC# 5705535059473

Frantz (François   Ozon)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2016
Frankrig - Farve - 113 min
Ønskeliste
DramaKrigsfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Frantz
Instruktør: François Ozon
Medvirkende:
Adrien Rivoire  Pierre Niney
Anna  Paula Beer
Doktor Hans Hoffmeister  Ernst Stötzner
Magda Hoffmeister  Marie Gruber
Kreutz  Johann von Bülow
Frantz Hoffmeister  Anton von Lucke
La mère d'Adrien  Cyrielle Clair
Fanny  Alice de Lencquesaing
Le réceptionniste de l'hôtel  Axel Wandtke
Le gardien du cimetière allemand  Rainer Egger
Vis alle medvirkende...
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Sprog: Tysk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 3

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Frantz

Den tyske pige Anna har mistet sin forlovede, soldaten Frantz, i første verdenskrig. Ved Frantz' grav møder hun franskmanden Adrien, der lægger blomster ved graven og præsenterer sig som en nær ven af den afdøde. Anna bliver rørt over Adriens omsorg og introducerer ham for Frantz' forældre. Hun finder lindring for sorgen i sit nye venskab med Adrien, men opdager også ukendte sider af sig selv. Instrueret af François Ozon.

Brugerne skriver om Frantz (François Ozon):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 2. oktober 2019
Efter tabet
Det er den meget smukke, næsten klinisk rene, billedside der bringer både periode og historie til live, for skuespillerne virker meget kontrollerede, næsten tilbageholdende, så man sidder med indtrykket af, at Ozon egentlig ikke er optaget af det psykologiske indhold, men derimod af at stille sine temaer op på en næsten programmatisk facon. På denne måde kan filmen - uden anden sammenligning overhovedet - minde om Hanekes "Det Hvide Bånd". I en mindre sikker instruktørs hænder kunne dette kunstneriske valg have givet bagslag, men Ozon slipper afsted med det, hovedsageligt fordi han nøje ved, hvad han vil med sin film. Alligevel har filmen et lidt distanceret udtryk, som ikke arbejder ubetinget for den hele vejen igennem. Men en smuk film er det, selvom den også rummer en utroligt foruroligende side. Det er under alle omstændigheder helt sikkert, at filmen skal ses igen. Ozon har lavet en af sine bedste film, men om det er et mesterværk kan kun flere gensyn afgøre. Filmen kan kun anbefales.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 13. maj 2017
Samfundskritisk melodramatisk skæbnefortælling
Ozon fortsætter sin leg med genrerne og med at overraske sit publikum. Denne gang er han tæt på at have begået et mesterværk.
I en stemning af chauvinisme på såvel den tyske som franske side, hvor de "gamle" mænd er parate til at gentage Den Store Krigs rædsler og sende endnu et kuld unge i døden sørger Anna over tabet af sin kæreste, der er faldet i krigen. Hun får kontak med en ung franskmand, der også sørger over dette tab.
Ozons ærinde kunne godt være at henlede vores opmærksomhed på dagens spirende eupæisk populisme, og hvor farlig den kan risikere at blive.
Men det, der fornemmes som filmens egentlige krumtap, er vores - og hovedpersonernes- evne til at redigere, forskyde, fortie - kort sagt konstruere virkeligheden. Den måde protagonisten Anna og den unge mand Adrien forvalter virkeligheden på, er nok et drilleri, eller en skildring af sorgens magt, men det er også Ozons subtile advarsel om, hvad velment virkelighedskonstruktion gemmer af faldgruber og rædsler lige om hjørnet. Filmen er måske oven i købet instruktørens påstand om, at vi som mennesker slet ikke kan lade være at rode os ind i modsigelser og vanskeligheder.
Filmen er umiddelbart et melodrama og kan nydes som sådan, men Ozon har altid mere i ærmet, og lader altid den nysgerrige tilskuer se under overfladen. Denne gang "vildfører" han os oven i købet med utrolig smuk og medrivende fotografering, og med mange portrætbilleder, hvor skuespillerne administrerer deres dådyrøjne på den mest sigende måde. Det er sjældent, at instruktører formår at gøre nærbillederne betydningsbærende, men det sker altså her.
"Frantz" hører til i øverste Ozon-skuffe, hvilket siger en del. Den skal helt sikkert ses nogle gange og tåler mange anbefalinger.

Ret din egen anmeldelse af Frantz (François Ozon) - klik her

Start en debat om filmen Frantz (François Ozon) - klik her

Start en debat om denne udgave af Frantz (François Ozon) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest