Stuart Little / Stuart Little 2:
Hvor jeg glædede mig til at se den lille søde mus med Michael J. Fox’ stemme, og jeg blev blev bestemt heller ikke skuffet. Men vær forberedt. Den er meget sød! Hvis man som jeg ikke kender til den (i USA) meget berømte børnebog, bliver man måske lidt overrasket over, at ingen bliver forbavsede over, at en mus kan tale. Kan man sætte sig ud over det, er her en rigtig sød og livlig film.
Stuart er den forældreløse mus, der bliver adopteret af familien Little, som bor i et lille hyggeligt hus midt imellem alle højhusene, og hvor mor (Geena Davies), far (Hugh Laurie) og søn (Jonathan Lipnicki fra Jerry Maguire) er lykkelige. Den eneste, der ikke er så lykkelig, er familiens kat Snowbell med stemme af Nathan Lane - lige indtil den dag Stuarts rigtige mor og far ringer på døren. Filmen blev en stor succes i USA, hvilket også tilskrives den computer-animation og de special effects, der gør Stuart til en rigtig levende figur. Det virker.
Helle
|