Brugerne skriver om Gangster Squad (Sean Penn):
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
8. februar 2014
|
|
Ordenlig syg gangSTAR!!!! |
|
Det er meget morsom, at der er visse filmnørder eller filmnydere, som automatisk regner med, at når en film handler om gangstere... ja, så er der en forventning om et eller andet episk værk på 3-4 timer, med dyb personkarakteristik og Oscar-værdige dialoger!!! Denne forventning kan vi takke film som "The Godfather", "Once Upon a Time in America" og "Goodfellas" for... men der var en tid, før disse film, hvor gangsterfilm var almindelig underholdning og ikke noget som automatisk høstede Oscar-statuetter, guldpalmer og Golden Globes!
"Gangster Squad" er en underholdningsfilm.... og IKKE ANDET!
Jeg havde holdt mig væk fra filmen, da den generelt havde fået negativ omtale af både medierne og visse mennesker jeg kender. Men, da jeg så faldt over filmen til en 50'er i FONA, ja så slog jeg til... og OH BOY, hvor har diverse kritikere kigget med forkerte briller! For hvis man skal være helt ærlig, og det skal vi jo, ja så indrømmer jeg uden at blinke, at "Gangster Squad" i den grad underholdte mig! Filmens visuelle side er lækker, og jeg køber fuldstændig at jeg er tilbage i Los Angeles anno 1949, hvor byen var ejet af filmmoguler og Mickey Cohen, en gangster man ikke skal lægge sig ud med, og som spilles af Sean Pean. Filmens dialoger er ikke TOP CLASS, og skuespillet vil ikke hæve øjenbryn hos diverse film akademier, men til formålet af at underholde mig (publikummet), ja så kan jeg ikke klage! Som en sidebonus, så er filmen slet ikke ublodig, nej der er godt med rødt stads... og det elsker Monkeyman.
3 stjerner skal der lyder herfra, for en ganske underholende filmoplevelse!
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
22. september 2013
|
|
The Cohen Mob |
|
Visuelt lækker men indholdsmæssigt svag gangsterfilm der ikke rigtigt kommer nogen steder dramatisk, men til gengæld byder på en masse dynamiske skuddueller. Skuespillerne er udmærkede uden at de nødvendigvis kan siges at gøre sig særligt umage; sjovt nok er det Nick Nolte i en lille rolle som politichef der gør det bedste indtryk med naturlig portvinsrøst og alting. På overfladen kan man sammenligne den med "The Untouchables", men den er slet ikke i samme liga og prøver sådan set heller ikke at være det, selvom det ikke er noget positivt. Dialogen er ikke særligt god og der mangler fremdrift i begivenhederne der på en måde virker cirkulære. Filmen virker helt enkelt ikke ordentligt bygget op og konfrontationen til sidst har derfor nærmest karakter af et antiklimaks. Men underholdende nok for det ydre udtryk og de handlingsmættede afsnit og hvis man er til genren, vil man sikkert ikke blive alt for skuffet over filmen.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
31. maj 2013
|
|
En tegneserie |
|
Når skamløshed bliver gjort til en dyd, kan det virke helt forfriskende. Det har Ruben Fleisher udnyttet i en grad, der gør filmen om ikke interessant i sit tegnefilmunivers, så dog ret morsom og underholdende. Han kører stilen lige til kanten, ja i virkeligheden gerne over. Alle klicheer er repræsenterede og kommer væltende i hovedet på os. Skuespillernes typer er udnyttet langt ud over det "tilladelige". Når der så samtidigt fortælles og fotograferes med iver, naivitet og stor glæde, smitter det faktisk. Vi står ikke overfor Brian De Palmas gangstertegneserieepos, hertil mangler der elegance, men vi er da i den boldgade. Sean Penn forsøger at give os en larger than life skurk, og godt i vej når han dog ikke i mål, fordi han som type ikke magter det storladne og styrer sig selv dårligt, når den skal have fuld gas. Alle andre klarer komikken godt, helt ned til det anvendte kropssprog. De ser ud til at have moret sig; Nick Nolte med.
|
|
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
12. maj 2013
|
|
Genbrugspladsen |
|
Gangsterfilm genrens svar på (D)jango Unchained. Nothing more nothing less.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
11. maj 2013
|
|
Discount udgave af The Untouchables |
|
Histoiren er fsv. lavet før: Bare som The Untouchables. Den var langt bedre og mere stilful. Det er ikke realismen der præger i en film der er uhyre optaget af, hvordan skud i slow motion ser ud. Handlingen udspilles i efterkrigstidens LA, men kunne ligesågodt have fundet sted i 20'erne. Emma Stone medvirker som en storrygende, kølig skønhed af et gangstermøl. Filmen er en omvandrernde anakronisme. Den er ind imellem ret underholdende, men den vil gerne være noget den ikke er. Skyderierne er talrige, men slet ikke i Tarantino eller John Woo-klassen.
|
|
|