The Runner
Nej, det er ikke endnu en tåbelig Nicolas Cage film, hvor han ser ud som om han dårligt er vågen og ikke engang den check, der hænger foran ham hele tiden, kan bringe gejsten frem i ham. Nej, det her er en rigtig film, der handler om noget rigtigt.
Handlingen udspiller sig i kølvandet på 2010 Deepwater Horizon olieudslippet. Cage spiller kongressmedlemmet Colin Price fra Louisiana, der kæmper for at få staten på fode igen. En passioneret tale om tingenes tilstand giver hans politiske rådgivere blod på tanden til at prøve at få ham kørt i stilling til en plads i senatet. Men snart viser det sig, at der er skelletter i Prices skab, der ikke tåler den eksponering en sådan position medfører.
Med Connie Nielsen, Sarah Paulson, Wendell Pierce og Peter Fonda!
David
|